Workshop om arbejde i agile kontekster

Det er 21 år siden, at det agile manifest så dagens lys og man begyndte at arbejde ud fra agile principper og metoder indenfor softwareudvikling. Siden da har begrebet agilitet spredt sig og i dag taler man om agile projektmetoder (også i andre kontekster end softwareudvikling), agil porteføljeledelse og endda om agile organisationer. …

Disclaimer: dette er ikke en workshop om hvordan man arbejder agilt i et projekt.

Workshoppen består af to oplæg, der fungerer som inspiration til efterfølgende faglige diskussioner i grupper.

Det første oplæg er en teoretisk vinkel på begrebet agilitet ud fra forskelle og ligheder mellem agilitet i projekter og agilitet i en organisatorisk kontekst.

Det andet oplæg tager en praktisk tilgang til ledelse af agile projekter. At arbejde agilt skaber en forandring i, hvordan projekter ledes, i agile projekter taler man om selvledelse og autonomi; så her er der behov for en anden form for ledelse end den vi kender fra klassisk projektledelse.

Program

Kl. 13.00 – 13.15
Velkomst v. netværkets formand Tomas Lajer,CI PM, Johnson Controls

Kl. 13.15 – 14.45 Oplæg: Agilitet i kontekst v. lektor Lise Tordrup, AU
Diskussion i grupper 

Kl. 14.45 – 15.15 Kaffepause og networking

Kl. 15.15 – 16.45 Oplæg: Agil ledelse v. Anne Engholm, HR business partner, Bestseller IT
Diskussion i grupper 

Kl. 16.45 - 17.00 Afrunding: dagens take aways


Agilitet i kontekst v. Lise Tordrup (AU)

Lise Tordrup er lektor ved Aarhus universitet og har arbejdet med forskning indenfor agile projekter siden 2008. Agilitet er ikke længere noget, der kun tales om i (software)projekter, men er også blevet et organisatorisk begreb. Lises oplæg vil derfor give en forskningsmæssig vinkel på begrebet agilitet set fra i forskellige kontekster i en organisation.

Agil Ledelse v. Anne Engholm (BESTSELLER)

Tilbage I 2018 startede BESTSELLER IT sin rejse mod at blive agile. Meget er sket siden, men en ting er uforandret – de er blevet på den agile vej. I denne session vil Anne dele fortællingen om rejsen og fokus på de mennesker, der tog del i den – fordi et sted på rejsen lærte BESTSELLER IT, at teams består af individer. Anne vil gerne dele hvordan, de holdt fokus på deres medarbejdere, mens de byggede det agile set-up og hvordan de fastholdt det siden. Der vil blive fortalt om, både hvad de byggede og hvad de lærte undervejs. Hvis tiden tillader det, vil Anne dele perspektiver på rejsen som HR, der startede ud, uden en anelse om hvad agilitet egentlig er.


Afholdes
Torsdag den 8. september kl. 13.00-17.00

Aarhus BSS

Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus


Tilmelding / Tilmeldingfrist 31-08-2022 kl. 10:01

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.