Forandringsledelse i PMO

FormÃ¥l 
Tx3-Netværket "Forandringsledelse i PMO" sætter fokus på, hvordan projektkontorer og programorganisationer kan styrke deres rolle som drivkraft for organisatoriske forandringer.

Deltagerne udforsker, hvordan PMO’er kan kombinere klassisk projektgovernance med moderne forandringsledelse for at skabe reel effekt og forankring i organisationen.

Temaer som kultur, modstand mod forandring, gevinstrealisering, agile metoder og nye kompetencekrav bliver bragt i spil gennem konkrete cases og dialoger.

Mødeplan og temaer:
Tx3-netværket består af fem møder, der tilsammen udforsker, hvordan PMO’er kan udvikle sig fra klassiske styringsenheder til strategiske drivere for organisatorisk forandring.

Forløbet kobler teori og praksis med de nyeste tendenser inden for governance, agilitet, kultur, AI og gevinstrealisering – med fokus på, hvordan PMO’et kan skabe reel værdi gennem forandringer, der forankres i organisationen.

22.1.2026: Opstart og introduktion – PMO’et som drivkraft for forandring
19.2.2026: Mennesker i forandring – fra modstand til følgeskab
19.3.2026: Metoder, værktøjer og AI – at integrere forandringsledelse i PMO
16.4.2026: Roller og kompetencer – PMO’et som forandringsagent
21.5.2026: Gevinstrealisering og forankring – måling af effekt og læring


MÃ¥lgruppe 
o Netværket henvender sig til medlemmer af Dansk Projektledelse, der arbejder med eller omkring PMO’er, programmer eller større forandringsinitiativer.
o Det kan være PMO-ledere, projektledere, porteføljemanagere, change managers, konsulenter eller andre med ansvar for at lede forandringer på tværs af organisationer.
o Der kræves ingen formel certificering i forandringsledelse, men deltagerne forventes at have praktisk erfaring med projekt- eller programarbejde.

Udbytte 
Deltagerne får indsigt i de nyeste tendenser inden for forandringsledelse i PMO’er – både i Danmark og internationalt. De får inspiration til, hvordan PMO’et kan blive en strategisk partner for ledelsen, og hvordan forandringsledelse kan integreres i projektstyringen som en naturlig disciplin.

Netværket giver adgang til erfaringsudveksling, konkrete værktøjer, cases og dialoger, der styrker evnen til at skabe følgeskab, håndtere modstand, og sikre at projekter reelt skaber varig værdi.

Tx3-netværket bygger på aktiv deltagelse og erfaringsudveksling. Deltagerne opfordres til at bidrage med egne cases, perspektiver og refleksioner fra deres organisationer, så netværket får mest mulig værdi af den samlede erfaring i gruppen.

Praktisk
o Opstartsmøde: Torsdag den 22. januar 2026 kl. 15.00 – 16.30
o Formatet er online, men gruppen kan vælge at supplere med et fysisk møde undervejs.
o Tx3 netværket er midlertidigt og løber i første omgang til fra januar 2026 til maj 2026
o Der forventes at afvikles fem møder i Tx3 netværket.

Tilmeldingsfrist
Torsdag den 15. januar 2026 – fredag den 16. januar udsendes mødelink.


Facilitator
Tx3 Netværket faciliteres af: Jacob Langvad Nilsson, selvstændig konsulent.

Læs mere om Jacob her: jacoblangvadnilsson.com / mail: jacob@jacoblangvadnilsson.com



Læs mere om Tx3 netværk her





Oplægsholdere

Jacob Langvad Nilsson


Jacob arbejder som freelance managementkonsulent og leder af komplekse forandringer med fokus på digital transformation, programledelse og organisatorisk udvikling. Han har stor erfaring med at planlægge, styre og gennemføre strategiske initiativer, hvor teknologi og forretning skal spille sammen. Hans arbejde kendetegnes af en praksisnær tilgang, der kombinerer agil ledelse, governance og forandringsledelse med fokus på læring, samarbejde og varig effekt.

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 15-01-2026 23:55

Medlem af DPL

0 kr.

Tilmeld