Ledelsesvitaminer til erfarne projektledere

Formål  

Som erfaren projektleder nyder man godt af de mange år i projektleder-rollen, der giver overblik og en fuld værktøjskasse. Men samtidig kræver det også fokus på løbende refleksion, udvikling og styrkelse af kompetencer.
På dette Tx3 Netværk stiller vi skarpt på nogle af udfordringer man kan opleve, når man i en årrække har ledet projekter, programmer, initiativer og/eller porteføljer. Herudover også de områder, som det oftest giver rigtig god mening at investere lidt tid på – det gælder både personligt og i dit team.

Så derfor: Kunne din kompetenceudvikling godt bruge et boost? Kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at tage lederrollen på dig i dine projekter? Eller endnu bedre til at træde i karakter på styregruppe eller gatemøder?

Er du erfaren projektleder med ansvar for at lede et projektteam frem mod ambitiøse resultater? Synes du også det kan være svært at få taget de svære samtaler og konflikter, som opstår? Eller måske er du leder af et hold erfarne projektledere, som har lignende udfordringer. Og vil du gerne tage ansvar for at få gjort noget ved det?

Målgruppe  

Tx3 Netværket er for de af DPLs medlemmer, der har flere års erfaring som projektleder, leder af projekteams eller leder af erfarne projektledere 

 Deltagelse i Tx3 Netværket kræver medlemskab af DPL. 

Udbytte  
Som deltager vil du få faglige indspark til bl.a. selvledelse og ledelse af andre. Gennem andres erfaringer får du nye vinkler på projektlederrollen og mulighed for at reflektere over din egen projektledelsesstil. Som teamleder får du inspiration til at skabe kompetenceløft i teamet med fokus på ledelse og kommunikation.

Netværkets Output  

Tx3 Netværket vil som minimum sørger for opsamling af læring og dokumentation. Hvis vi har mod på det vil vi bidrage med en artikel eller et oplæg.

Praktisk  

Opstartsmøde i gruppen finder sted online onsdag d. 7. februar kl. 13.00 til 14.30.  

De efterfølgende møder planlægges overordnet på opstartsmødet. Møder i netværket vil primært være online eller en hybrid model. Hvis vi vurderer, at der er behov for 100% fysisk samling arrangerer vi det.

Tx3 netværket er midlertidigt og løber i første omgang til fra februar 2024 til oktober 2024. Det forventes, at der afvikles 5-7 møder i netværket.

Tilmeldingsfrist 

Tilmeldingsfrist er mandag den 29. januar. 
 
Facilitator  

Tx3 Netværket faciliteres af Tine Kragh Nielsen, ejer og ledelseskonsulent, Tine Kragh Consulting.

Tine har arbejdet med ledelse af projekter og forandringer det meste af sit jobliv. Som selvstændig ledelseskonsulent hjælper hun projekt- og forandringsledere til at lykkes i deres rolle og særligt brænder for at give ledelsesvitaminer til erfarne projektledere.

Oplægsholdere

Tine Kragh Nielsen


Tine Kragh Nielsen har arbejdet med ledelse af projekter og forandringer det meste af sit jobliv. Som selvstændig ledelseskonsulent hjælper hun projekt- og forandringsledere til at lykkes i deres rolle. Hun har skabt positive forandringer hos VELUX og Coloplast gennem 9 år hvert sted. Hun har bl.a. været med til at implementere fælles sprog og tilgang til projektledelse på tværs af VELUX. Feedback til Tine går typisk på hendes store engagement og nærvær i udviklingen af mennesker og forretning. Hun kombinerer struktur og ledelsesmæssigt mindset i sin tilgang for at skabe begejstring om projekterne og sikre resultater i forretningen.

Tilmelding / Tilmeldingfrist 29-01-2024 kl. 22:00

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.