Babysvømning og instruktørrollen - VEST

Babysvømning og instruktørrollen

Babysvømning er en aktivitet der vinder frem i mange svømmebade, men det kræver en dygtig instruktør, der kan gøre både forældre og
babyer trygge i vandet.

Derfor tilbyder Danske Svømmebade et kursus i Instruktørrollen og babysvømning, så du kan blive klædt godt på til undervise forældre i at håndtere deres dyrebareste eje i vandet.

På kurset får du blandt andet undervisning i:

Undervisningsteknikker og den gode kontakt til deltagerne

Personlig udstråling og motivation

- Teknikker som kan afvæbne forældrenes mulige vandskræk eller tilbageholdenhed

Mange praktiske øvelser som benytter barnets naturlige udvikling i forhold til deres alder

Kurset består af to dele, hvor du først får et indblik i teorien og lærer, hvordan du som underviser håndterer og guider forældrene, og senere hvordan du tager udgangspunkt i den alder, barnet har.

Del to af kurset er en praktisk workshop, hvor deltagerne vil have mulighed for at se babysvømningsundervisning ”live”, og evaluere teorien.


Undervisningen tager udgangspunkt i de fem overordnede mål for babysvømning.

Børn har det sjovt

Barnets udvikling stimuleres

Barnets vandglæde bevares

Barnet får en naturlig respekt for vandet

Barnet bliver bevidst om selvlivredning

Derudover er det baseret på, at hvis barnet skal lære at klare sig selv, skal valg af aktiviteter og lege være målrettet og have et bestemt sigte. Der er meget fokus på at inddrag barnet i kommunikation om undervands aktiviteter.

Tilmelding / Tilmeldingen er bindende (frist for frameldelse er overskredet)

Download deltagerliste

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.