Instruktørrollen og babysvømning - øst

Det kan være grænseoverskridende for de fleste nybagte forældre, når de besøger svømmebadet de første par gange med en baby. For hvordan støtter man en baby i vandet, og hvordan lærer man deres grænser at kende? 

Det kræver en kompetent og dygtig instruktør med en rolig udstråling at gøre både forældre og baby trygge i vandet. Netop derfor sætter Danske Svømmebade fokus på instruktørrollen, når vi i vores nyeste kursus klæder instruktørende godt på til den vigtige opgave de har. 

Kurset består af to dele, hvor vores underviser Deedra Humbert Nielsen først klæder deltagerne fagligt på til at håndtere forældrene og deres usikkerheder. Senere lærer instruktørerne at tage udgangspunkt i den alder, hvor barnet begynder til babysvømning. 

 Del to af kurset er en praktisk workshop, hvor deltagerne vil have mulighed for at se babysvømningsundervisning ”live”, og evaluere teorien.

Deltagerne bliver undervist i:                  

  • Undervisningsteknikker og den gode kontakt til deltagerne
  • Personlig udstråling og motivation 
  • Teknikker som kan afvæbne forældrenes mulige vandskræk eller tilbageholdenhed
  • Mange praktiske øvelser som benytter barnets naturlige udvikling i forhold til deres alder

Næste step i kurset er fokus på rollen som babysvømningsinstruktør. Her kommer Deedra ind på de fem overordnede mål for babysvømning. 

  • Børn har det sjovt
  • Barnets udvikling stimuleres
  • Barnets vandglæde bevares
  • Barnet får en naturlig respekt for vandet
  • Barnet bliver bevidst om selvlivredning

Der anvendes undervisningsteknikker, som benytter vores fem medfødte reflekser:

  • Søgerefleksen
  • Griberefleksen
  • Mororefleksen
  • Opretningsrefleksen
  • Dykkerefleksen / lukke refleksen

Alt undervisning er baseret på, at hvis barnet skal lære at klare sig selv, skal valg af aktiviteter og lege være målrettet og have et bestemt sigte. Der er meget fokus på at inddrag barnet i kommunikation om undervands aktiviteter.

Tilmelding / Tilmeldingen er bindende (frist for frameldelse er overskredet)

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.