Teknik 1 - Vest

Undervisningen tilrettelægges som en kombination af plenumundervisning og praktiske demonstrationer på et igangværende vandbehandlingsanlæg.

Kurset vil blandt andet behandle følgende emner:
Bekendtgørelse og vejledning
Egenkontrol
Filterskylning
Flokning
Målesystem og doseringsteknik
Bundsugning
Fækale uheld

Kurset henvender sig til medarbejdere, som ønsker et grundlæggende kendskab til vandbehandling i svømmebade med offentlig adgang, og som er en aktiv del af den daglige drift i et svømmebad.

"Det var et rigtig godt kursus, som giver en god grundviden på bagsmækken. Der var en masse viden, som man kan forholde sig til og bruge efterfølgende. Underviserne er meget kompetente og gjorde meget ud af, at der ikke var nogle dumme spørgsmål. Jeg har efter kurset også været i kontakt med dem med nogle afklarende spørgsmål, og her har jeg også oplevet stor hjælpsomhed og kompetence. Det har været et meget positivt forløb."
- Jens Studsgaard, daglig leder af Brande Svømmecenter

Kurset er første del af et sammenhængende forløb, men kan stå alene som uddannelsestilbud til medarbejdere, der ikke behøver den grundige gennemgang på Teknik II-kurset.

Underviserne på kurset er Lene Bach og Jean Kristensen, og hvis man spørger Jean, er han ikke i tvivl om, at der er mange gevinster ved at gennemføre kurset:

"Vi har igennem en årrække gennemført kurset, og det vil vi blive ved med at gøre. Det er tilfældet, da kursisterne får vigtig viden med hjem, der i sidste ende sikrer, at de kan håndtere den daglige drift på en ordentlig måde."
- Jean Kristensen, underviser på Teknik 1-kurset og Teknisk Chef hos Processing Danmark

Tilmelding / Tilmeldingen er bindende (frist for frameldelse er overskredet)

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.