Nytårstaffel 4. januar i Ebeltoft
FTLF AG Aarhus første arrangement i det nye år er det traditionsrige Nytårstaffel; som tidligere annonceret finder det sted lørdag den 4. januar.
Nytårstaflerne har primært fundet sted inden for Aarhus bygrænser de senere år, dog med afstikker til Odden Færgehavn med Molslinjen og op i skyerne med elevatoren i Lighthouse, for blot at nævne de seneste tafler.
I år vover vi os uden for, østpå til Ebeltoft. Her har Liat og Peter været behjælpelige med lokalkendskab til et rigtigt godt nytårsarrangement.
Kl. 13:30 mødes vi ved Fregatten Jylland, hvor AG-Aarhus vil være værter med "en opstrammer”. Derefter besøger vi fregatten.
Kl. 15:00 stævner vi mod “Maltfabrikken", som vi besøger i en lille times tid. Maltfabrikkens nabo er “Brewpub”, hvor håndbrygget øl kan nydes efter strabadserne med at klatre op i toppen af Maltfabrikken.
Restaurant “Støvlen” ligger en lille gåtur fra “Brewpub”. De byder på et godt måltid mad at slutte af med.
Tilmelding er nødvendig, så venligst meld til. Skriv hvis du ikke deltager i spisningen.
Glædelig Jul og Godt Nytår!
FTLF AG-Aarhus
Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.