Vi gentager succesen med et arrangement, hvor der både er oplæg, muligheder for viden -og erfaringsdeling og plads til udveksling af røverhistorier. Arrangementet afsluttes med fællesspisning.
Program for dagen:
14.00 – 14.15 -Velkomst ved– forgast på Fyn Lene Nygaard og formand for FTLF Kaj Vestergaard
14.15 – 16.00 - 4 kortere oplæg – se beskrivelser længere nede
16.00- 16.15 - Pause – med mulighed for at købe øl og vand
16.15 – 17.45 - Minicafe, hvor man har mulighed for at besøge eller flere af oplægsholdere, stille spørgsmål, drøfte og gå tættere på elementer fra oplægget.
17.45 – 18.00 - Pause
18.00 – 20.00 - Spisning – Brugsen i Kerteminde leverer maden
Pris:
Eftermiddagsarrangement med kaffe og kage: 50 kr
Hele arrangementet, incl. aftensmad: 210 kr
Tilmeld dig her, og betal på forhånd via Mobile Pay nr. 8708QQ til FTLF AGFyn.
Frank og Jonathan Lundstrøm fortæller om deres tur over Atlanten i 2023:
I 2023 satte jeg en annonce i gastebørsen i “Langturssejlerne”, som kom med i oktober udgaven - men ingen tilbagemeldinger. Derfor søgte jeg pa° Facebook og fandt en ba°d, en Jeanneau Sun Odyssey pa° 49 fod, der passede ind i mit tidsskema. Min søn, Jonathan, kom med pa° et afbud, og vi fik vores egen kahyt ombord, hvilket gav os lidt alenetid, hvor vi fik snakket om løst og fast. Dejlig oplevelse. Vi var 9 ombord, og en god blanding af køn og alder. De yngste var to piger pa° 20 a°r, og jeg var alderspræsidenten pa° 71 a°r. Vi var et supergodt team, der delte vagter, madlavningen, bakstørnen, oprydningen, og rengøringen imellem os under sejladsen. Vi brugte megen tid i cockpittet med at spise sammen, snakke, fange fisk, øve knob og høre musik. Om læ brugte vi fritiden bl.a. pa° at lave mad, læse, snakke, spille kort, lave kryds og tværs og synge shanties. Vi sejlede fra Tenerife d. 2/12 og ankom til Cape Verde øerne d. 9/12, og sejlede derfra d. 11/12, og anduvede Martinique d. 28/12.
Mathilde Slyk Jørgensen fortæller om sine oplevelser i som fast besætning på katamaran med gaster i Fransk Polynesien:
13 mennesker ombord på en katamaran i Fransk Polynesien. De kender ikke hinanden, og mange har aldrig sejlet før, eller været på en båd. De skal være på båden i to måneder, og skal sejle, dykke, spise, leve og opleve sammen. Derfor er det godt at have en med ombord, som hurtigt kan sætte dem ind i livet på en båd, og guide dem, så de får det bedste ud af deres tid. En til at sætte en hverdag sammen med indkøb og madlavning til 13 mennesker i 2 måneder, rengøring og diverse aktiviteter. Det var min primære opgave. At få hverdagen til at glide og det sociale til at fungere. At være en blæksprutte. Og det har givet mig en masse gode erfaringer med langturssejllads, som jeg gerne vil dele.
Kaj Vestergaard fortæller om Charlotte og sin tur til Lofoten i sommeren 2024
Norges storslåede landskab med sneklædte bjerge, utallige smukke ankersteder, små hyggelige havne og de lyse nætter blev til virkelighed og en imponerende oplevelse for os i sommeren 2024. Selv og Lofoten var målet, så var hele turen langs Norges vestkyst lige så imponerende, ikke mindst fordi vejret med os langt de fleste dage. At have tid nok og uden en bagkant lige om hjørnet oplevede vi som særlig positivt, idet vi ikke tidligere haft mulighed for at sejle længere end vi kunne nå på 2 uger. Den samlede distance på turen var ca. 2800 sømil. Ud over det smukke landskab omtales forberedelserne til turen, selve sejladsen og en stribe helt særlige naturperler, som gjorde overliggerdage nødvendige.
Tore Vesterlund fortæller om nyttige el-dimser
Oplægget handler primært om forskellige eldimser, som har været nyttige på min families langtur til Caribien og lidt hjemme i DK. Det krydres med billeder fra langturen og sørøverhistorier. Selve elinstallationen ombord bliver kun kort berørt. Hands on efter oplægget.