Så er der igen besøg af Judith og Håkon fra S/Y Touché, som vil fortælle om deres – længe ventede – sejlads i Patagonien. Fra Puerto Montt til Puerto Williams, og rundt om Kap horn.
Judith skriver selv: En helt fantastisk tur: 3 måneder i et helt utroligt hjørne af verden. Vi blev fulgt af delfiner, og af og til af pingviner. Med udsigt til gletsjere og den sydlige iskalot. Overnattede i små calettaer, med historierne om Slocum og Tillman til at underholde – og af og til bestemme, hvor vi ankrede op. Lå og ventede på bedre vejr, når det blæste 35 – 40 m/s i kanalerne, mens vi spise skønne kongekrabber, som søde fiskere gav os. En lille omvej på 160 sømil gav os også muligheden for et besøg i national parken: Torres del Paine, ved Puerto Natales, som absolut var omvejen værd. Vi afsluttede med en fin tur rundt om hornet og var oven i købet i stand til at komme i land og hilse på fyrmester familien.
Der er altså dømt eventyr for alle pengene og en god start på vintersæsonen og det nye samarbejde med Holbæk Sejlklub.
Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.