AG København - SY Touche i Chesapeake Bay

SY Touche i Chesapeake Bay

Judith og Håkon’s videre færd blev voldsomt forsinket efter nogle såkaldte håndværkere, havde forårsaget brand ombord. Men i august 2025, kunne sejladsen gå videre mod nord. Chesapeake Bay måtte vi tage os langt mindre tid til end vi ønskede; vi ville gerne helt til Canada i denne sejlersæson. Men vi fik da tid til at opleve New York fra en ankerplads, ved siden af Ellis Island, med fantastisk udsigt til Manhatten med alle dens lys. Vi var også heldige at få en invitation til ikoniske New York City Yacht Club. Det gælder om at time tidevandet rigtigt, men så går turen gennem East River, under Brooklyn Bridge, forbi FN og videre gennem Hells Gate i god ro og orden. Efter Long Island, Mystic, Newport og Cape May kunne vi endelig sætte kursen til Nova Scotia. Vi fik ikke vildt lang tid i Nova Scotia, men nok til at opdage hvilken fantastisk sejler destination det er.

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 21-10-2026 19:00