AG Nordsjælland - En aften med eventyrparret Rikke og Jens Selin Als

Rikke & Jens Selin Als fortæller om deres livssyn og eventyrlige bedrifter på vandet.
De mødtes på en båd, der lige som mange af deres oplevelser heller ikke var helt almindelig, idet det var på en nattevagt over Kattegat i en klassisk 12mR bygget i 1918.

Foredraget vil også give et enestående indblik i hvilke fysiske og psykiske strabadser man oplever, når Jens er helt alene i over 31dage på en 30 fods Solus Alta på Nordatlanten, et af de mest udfordrende havområder i verden. Og det der skal til for at gentage turen to gange til, med forlis som punktum tredje gang.

Om Jens´s rejse fra onsdagssejladser på fjorden til Paralympisk medaljevinder i Sydney. Og netop Sydney kom han igen til som medstifter af Oceans of Hope, og skipper på jordomsejlingen med mennesker med sygdommen sklerose (MS) som aktiv besætning samt sommertogter i hjemlige farvande, hvor Rikke har været matros.

De seneste år har skipperparret sejlet deres første Vildrose, en Luffe 40, fra Rom til Hørby, sejlet 7.000 sømil som skipperpar på en Swan 68, og sidste år sejlet deres nye Vildrose - en Najad 490 - hjem fra Martinique i Caribien.

Derudover vil de dele de mange tanker og beslutninger, der skal træffes før man kan begive sig ud på eventyr og drage paralleller til andre livsvalg.

Følg med på hjemmesiden for:
1) Flere detaljer
2) Tilmelding

Tilmelding

Online tilmelding slået fra - se detaljer under beskrivelsen ovenfor.