Marie og Kim Graven Nielsen har været på langfart siden July 2016, og vil holde et lille indlæg om deres oplevelser i Stillehavet, her i Gilleleje.
Vi har sejlet siden vi mødte hinanden så + 30 år. Vi elsker havet, friheden og sejlermåden at se verden på. Vi har næsten altid sejlet med vores børn eller blot hinanden, og det passer os bedst i det lange løb. Tankerne om langtur har næsten altid været der, og vi planlagde dette over en del år. Så da vi fik muligheden for endelig at kappe trosserne og tage afsted, uden dagligdagens deadlines pegede kompasset mod vest, mod det sydlige Stillehav.
Vi har erfaringer med båd valg, proviant, reservedele, vagt turnus og meget andet, som vi gerne deler.
Vi har sejlet Atlanten et par gange, Caribien, USA østkyst og har gjort en del af Middelhavet. Men vores sejlads over Stillehavet er for os, fortsat det mest fantastiske. Vi synes det er der eventyret og udfordringerne er størst. Vi var heldige at få lov til at sejle derude før Coronaen lagde verden øde, og vi blev først stoppet af den, på New Zealand. Idag er vi i Middelhavet og forbereder at sejle Grækenland, i den kommende sæson.
Vi tænker vi starter med lidt forberedelses- og båd snak og de tanker vi gjorde os, inden vi kastede los og gik igennem Panama kanalen.
Derefter vil vi berette lidt om de eventyrlige oplevelser både under og over vandet vi har mødt, og selvfølgelig lidt om de udfordringer, man møder på de 6-7000 sm fra Panama til New Zealand. Vi sejlede den traditionelle passatvinds rute, hvor vi gik i land på Galapagos, Marquesas, Tuamutus, Selskabsøerne, Suwarrow, Nuie, Tonga, Minerva Reed og endelig New Zealand. Her blev vi som sagt indhentet af Coronaen, som lukkede New Zealand ned i godt et par år.
Følg med på hjemmesiden for:
1) Flere detaljer
2) Tilmelding