I lighed med sidst år afholder AG Nordsjælland igen i år nytårskur sammen med medlemmer fra Frederikssund Sejlklub.
Arrangementet starter kl 11, hvor vi har inviteret Esben Jessen til at komme og fortælle om navigation i tiden før opfindelsen af sekstanten og andre moderne navigationsinstrumenter.
Esben har interesseret sig intensivt med den viden, der er om særligt vikingernes navigation, men har en bred viden om ”barfodsnavigation” rundt om i verden, som han vil underholde os med en times tid.
Esben er i sin fritid skipper på det store Vikingeskib Ottar fra Roskilde og har adskillige togters erfaring med dette. Derudover har Esben deltaget som navigatør i DR’s program Togtet, som netop handler om navigation i vikingetiden.
Efter Esbens foredrag vil der blive tid til at klargøre vores store fælles sammenskudsgildebuffet, hvortil vi sætter os kl 13.
Til arrangementet vil AG Nordsjælland være vært for kaffe og kage og Frederikssund Sejlklub for brød og smørelse, og sejlklubben tilbyder desuden salg af øl, vand og vin til rimelige priser.
I MODSÆTNING TIL SIDSTE ÅR, ER DET ET SAMMENSKUDSGILDE, OG DU SKAL DERFOR MEDBRINGE EN RET TIL EN FÆLLES BUFFET.
Vi forventer ca 30 deltagere fra Frederikssund Sejlklub, ligesom der vil være plads til 30 deltagere fra FTLF.
Tilmeldingsfrist: senest onsdag den 10. december.
Max. antal deltagere: 30