Programmet er sammensat som en kombination af oplæg og dialog. I løbet af dagen vil hjemvendte langturssejlere dele deres historier og erfaringer, og derudover får vi besøg af Heidi Manøe, forfatter til bogen "Kaptajn". Hun holder oplæg om sejlads med gaster og hverdagen ombord på langtur med udgangspunkt i FTLF's Gasteguide. Oplægget tager afsæt i konkrete erfaringer og giver stof til eftertanke - uanset om du stadig drømmer, eller allerede er i gang med planlægningen.
Men mindst lige så vigtigt er muligheden for at mødes fysisk, udvide sit netværk og dele tanker og erfaringer med andre unge, der drømmer om langturssejlads - og måske finde nogen at tage de næste skridt i drømmen sammen med.
Vi glæder os meget til en inspirerende dag sammen med jer og til at være med til at skabe et stærkt fællesskab for unge med drømme om livet på langtur.
Vigtigt ved tilmelding!
Prisen for deltagelse inkluderer oplæg, sandwich, kaffe/te og kage og udgør 100kr. Beløbet skal sendes til MobilePay Box: 4337KG ved tilmelding, så vi er helt sikre på hvem der kommer.