Outdoor Camp

GBFs Outdoor Camp er for børn med gigt i alderen 8+, og det hele foregår på Kragerup Gods på Vestsjælland. Du kan læse mere om stedet her www.kragerup.dk

Vær opmærksom på, at børn under 10 år ikke har adgang til så mange klatrebaner.

Det er vigtigt, at man kan lide at være ude, for vildmarkslejren foregår udendørs i området på Kragerup Gods, og vores base bliver en moderne shelter lejr, hvor vi både skal sove og spise. Weekenden er en aktiv weekend tilpasset børnenes gigtaktivitet. I løbet af weekenden vil børnene få mulighed for: 

  • Udendørs overnatning i shelter i et område, som er vores eget
  • Mulighed for samarbejdsudfordringer og fælles lege
  • Mad over bål, samt aftenhygge ved bål med pandekager/skumfiduser og spil
  • Klatrepark med klatring, svævebaner og leg mellem træerne
  • Udendørs varmt vildmarksbad og saunatønde
  • Mulighed for at benytte toilet- og badefaciliteter i bygning tæt på.

Der er plads til 20 børn på Outdoor Camp, og der vil deltage mellem 4-6 voksne til at tage sig godt af børnene og sørge for, at alle børn får en fantastisk weekend. Der vil blive indhentet børneattest på de deltagende voksne.

Outdoor Camp koster 200 kroner pr. barn og for det beløb får man forplejning fra fredag aften til søndag morgen, overnatning i shelters, hvor man låner sovepose og underlag samt ovenstående aktiviteter.

Inden du tilmelder dit barn, skal du sikre dig, at din barn selv har lyst til at sove ude i naturen. Her kan i slut Maj stadigvæk være koldt om natten, så der kræver godt med tøj i soveposen.

Det er også vigtigt at din barn er tryg ved at sove væk fra jer, og der er en forudsætning for at I kan tilmelde jer. De voksne som deltager, har selv børn med børnegigt og er derfor gode til at hjælpe med både piller, råd og et ekstra kram.

Kunne dit barn/unge tænke sig at deltage, så tilmeld jer lige herunder. Husk at udfylde alle felterne med korrekt information.

Tilmeldingen er først til mølle. Der er plads til 20 børn.

Har du lyst til at være frivillig voksen, så skriv til Johannes på mailen herunder. 

Man skal selv arrangere kørsel til og fra Kragerup Gods. Der bliver sendt en deltagerliste ud inden weekenden, så man har mulighed for at arrangere samkørsel med andre deltagere.

Har du/I spørgsmål så kontakt enten bestyrelsen på tlf. 32 27 16 55 eller direkte til Johannes på mail johannes@gbf.dk 

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 23-04-2026 23:55

Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.

Kontakt os

Din besked blev sendt!
Din besked blev sendt!