Den kommende folkesundhedslov vil efter alt at dømme skabe nye rammer og forventninger til, hvordan kommunerne skal arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og borgerrettede indsatser på tværs af forvaltninger.
IFFD ønsker med dette netværksmøde at samle kommunale fritids- og sundhedschefer i et fælles forum for at drøfte muligheder, snitflader og udfordringer ved et styrket samarbejde på tværs – både i relation til lovgivningen og i forhold til konkrete, lokale initiativer.
Formålet med mødet er først og fremmest at skabe et fælles overblik over, hvad den kommende folkesundhedslov potentielt kommer til at betyde for kommunernes tværgående arbejde mellem fritids- og sundhedsområdet.
Derudover ønsker vi at identificere centrale barrierer for et øget samarbejde mellem forvaltningerne – organisatoriske såvel som kulturelle, økonomiske og faglige.
Sidst men ikke mindst vil vi prøve at afdække nye muligheder og potentialer for fælles løsninger, partnerskaber og koordinerende indsatser.
Mødet er gratis for alle medlemmer af IFFDs netværk for fritidschefer. Hver deltager har desuden mulighed for at invitere sin sundhedschef med til mødet uden beregning. Interesserede sundhedschefer skal også tilmeldes via nedenstående link.