Kursus om motivation og gamification i fysik (AFLYST)

Vi er desværre nødsaget til at aflyse dette kursus.

Bliver bedre til at motivere eleverne til fysik - spændende ideer, der virker i praksis

Kære fysiklærer
Fysiklærerforeningen har hermed fornøjelsen at invitere dig til kursus om motivation og gamification den 28/3 på Aarhus Tech
Der vil være oplæg af:

  • Lasse Seidelin Bendtsen, vinder af undervisningsprisen 2018 - værktøjer der skaber oplevelser og synliggør fysikfagets usynlige krav
  • Udviklere af Marsbasen - en app der præsenterer hele fysik C pensum i en fortælling, med detaljerede lektionsplaner
  • Bo Päivinen Ullersted - kortspillet Fysikkens Mestre, brug af narrativ, boss battles og pointsystemer i undervisnignen








Bemærk at vi har fokus på anvendelighed - idealet er, at du går hjem med en masse  materialer, som er klar til brug uden yderligere forberedelse.

Program
11.30 - 12.30 Introduktion og frokost
12.30 - 14.00 Workshop med Lasse Seidelin Bendtsen. Skab oplevelser, og synliggør fysikfagets usynlige krav
14.00 - 14.30 Udveksling af materialer
14.30 - 15.00 Kaffepause, fortsat udveksling af materialer
15.00 - 16.00 Oplæg fra Marsbasen + foreningsrepræsentant
16.00 - 17.45 Workshop med Bo Päivinen Ullersted. Brug gamification til motivation i undervisningen
17.45 - 18.45 Spisning, faglig opsamling og
diskussion.

Deling af materialer mellem fagkollegaer
Vi er i fysiklærerforeningen opmærksomme på, at det nogle gange er helt lavpraktisk hjælp, der kan forbedre vores undervisning. At få en håndfuld gode opgaver eller forsøgsvejledninger med det rigtige tema kan være guld værd. Især for de helt nye undervisere, og undervisere der har skiftet job og skal finde muligheder i en ny samling. Derfor er der deling af materialer som et af punkterne på kurset.

Gamification i undervisningen - kort fortalt
Gamification er en metode til at motivere elever, og engagere dem i undervisningen. Grundideen handler om at tage inspiration fra spil - computerspil, brætspil og sport - som har en fantastisk stærk evne til at engagere.
Elementer fra spil kan så indføres i undervisningen for at motivere eleverne til at deltage aktivt.
Undervisningen bliver ikke til et spil, men den vil få tilført en del af stemningen og underholdningsværdier af et spil gennem gamificerede undervisningsmetoder.
På dette kursus vil du lære at anvende en række simple men effektivt gamificerede undervisningsmetoder, som du umiddelbart kan bruge i din egen undervisning.

Praktiske informationer
Tidspunkt: Tirsdag den 28/2 2023, kl. 11.30 - 18.45
Sted: Aarhus Tech, Dollerupvej 4, 8000 Aarhus
Pris: 1500 kr. for medlemmer af LMFK/DFKF, 2000 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: Senest den 14. marts
Arrangør: Fysiklærerforeningen, kontaktperson: Bo Päivninen, bpj@college360.dk

Skriv gerne EAN- og/eller CVR-nr. for din skole i kommentarfeltet af hensyn til fakturering.
Tilmelder du også for en eller flere kollegaer, så skriv gerne deres navn og mailadresse.

Tilmeld

Online tilmelding slået fra - se detaljer under beskrivelsen ovenfor.