Der sker netop nu en rivende udvikling af kvanteteknologier, og i Danmark er vi med helt fremme i udviklingen. Der er landet rundt store kvante-forskningscentre på universiteterne, og der er lanceret en national strategi for kvanteteknologi, der skal sikre at dansk kvanteforskning fastholder og udvikler sin internationale styrkeposition, samt at vi lykkes med at omsætte forskningen til nye kvanteteknologiske løsninger på globale udfordringer.
Kvanteteknologier er en fællesbetegnelse for teknologier, der baserer sig på at kunne kontrollere og udnytte kvantetilstandes særlige egenskaber. Man deler disse teknologier op i tre kategorier: kvantesensorer, kvantekommunikation og kvantecomputere. Alle tre kategorier udvikles netop nu og de første kommercielle anvendelser af kvantesensorer og kvantekommunikation er allerede på markedet.
Kurset vil give en introduktion til de tre typer kvanteteknologier og en diskussion af hvordan de kan integreres i gymnasieundervisningen. En del af kurset vil være hands-on øvelser, og der vil blive udleveret undervisningsmateriale rettet mod gymnasiet.
Derudover giver kurset deltagerne mulighed for at afprøve gymnasierettede Hands-On øvelser med den nyeste kvanteteknologi i NBIs nye kvantetræningslaboratorium. Det vil være øvelser som er tiltænkt SRP/SOP eller øvelser som større grupper af elever kan komme og lave sammen.
Kurset er yderst relevant også for dem, der deltog i kvanteteknologikurset i 2023. Der er sket meget siden.
Oplægsholdere fra Niels Bohr Institutet m.m.
Et nærmere kursusprogram annonceres på et senere tidspunkt
Praktiske oplysninger
Fredag d. 29. august 2025 kl. 10:00-17:00
Niels Bohr Institutet
Blegdamsvej 21
2100 København
Man kan søge Novo Nordisk Fonden om økonomisk støtte til deltagelse i kurset samt vikardækning på ens skole, mens man er på kurset: Novo Nordisk Fonden - Teacher Grant
NB! Selve kurset kan tilmeldes helt indtil august 2025, men deadline for at søge Novo Nordisk Fonden er d. 9. oktober 2024
Kontaktpersoner:
Fysiklærerforeningen: Anja Skaar Jacobsen. Email: ansk@kvuc.dk Tlf.: 40581089
Niels Bohr Institutet: Kim Splittorff. Email: split@nbi.ku.dk. Tlf.: 24892498