Ølvidenskab

- Hvordan passer ølvidenskab ind i kemiundervisningen på alle niveauer?
- Hvordan kan man i praksis brygge øl med eleverne i undervisningen, og hvilke andre eksperimenter kan man lave inden for ølvidenskab?
- Hvad er kemien bag de centrale processer i ølbrygning?

Ølvidenskab handler om meget mere end gæring og er en motiverende og praksisnær tilgang til kemiundervisningen. Kursets formål er at give dig ny viden og inspiration til din undervisning.

På kurset får du både hands-on erfaring med bryggeprocessen, og idéer til hvordan kernestof på både A-, B- og C-niveau samt i NF kan bringes i spil i et tema om ølvidenskab. Vi kigger på kemien og biokemien bag de centrale ølbrygningsprocesser samt på vigtige smags- og aromastoffer, og kurset indeholder desuden eksempler på en række analyseeksperimenter knyttet til ølvidenskab. Når dagen er slut, tager du en samling undervisningsmaterialer og en spand med din egen håndbryggede øl med hjem.

Kurset henvender sig både til nybegyndere og til dem, der allerede har lidt erfaring med brygning og ølvidenskab.

Undervisere:
Anders Just Schade, lektor i kemi og fysik
Jacob Højgaard Thinggaard, lektor i kemi og naturgeografi

Max deltagerantal: 20
Alle undervisere i kemi (eller bioteknologi) er velkomne, men medlemmer af Kemilærerforeningen har førsteret, hvis kurset bliver overtegnet.

Bemærk at der opnås rabat på kursusafgiften, hvis du både er tilmeldt til Ølvidenskab og Molekylær gastronomi

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 19-08-2026 12:00

Der er desværre ingen ledige pladser, så online tilmelding er lukket.

Kontakt os

Din besked blev sendt!
Din besked blev sendt!