Ønsker du at øge sikkerheden i dit laboratoriearbejde - så er dette sikkerhedskursus noget for dig.
Om formiddagen vil Falck Beredskab guide os igennem en række praktiske øvelser, hvor vi blandt andet lærer at håndtere nogle af de situationer, der kan opstå i laboratoriet. Vi lærer også at slukke forskellige typer af brande, og at anvende diverse brandslukningsudstyr.
Om eftermiddagen får vi besøg af Kim Due Clemmensen, der er seniorkonsulent og sikkerhedsrådgiver hos joblife (Dansk Kemidatabase). Kim vil fortælle om de nye risikovurderinger og guide os igennem, hvad der faktisk står i lovteksten og hvordan vi bedst forholder os til den i praksis ude på gymnasierne. Han vil også adressere konkrete sikkerhedsforhold såsom indretning af kemilokalerne og håndtering af potentielt farlige kemikalier. Denne del af oplægget vil foregå som en rundtur i kemilokalerne på det gymnasium, hvor kurset afholdes. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål under oplæg og rundtur.
Program (foreløbigt)
Kl 9.30-10.00 Velkomst inkl. brød og kaffe
Kl 10.00-12.30 Praktiske øvelser med Falck Danmark - herunder brandslukning
Kl 12.30-13.15 Frokost
Kl 13.15-14.00 Risikovurderinger - Kim Due
Kl. 14.00-14.15 Pause inkl. kage
Kl 14.15-15.30 Laboratorierundtur - Kim Due
Kl 15.30-16.00 Afrunding og tak for i dag
Vi håber at se jer til en god og lærerig dag.
Mvh
Kemilærerforeningen