Som en del af den grønne omstilling er der behov for at omlægge vores energiforsyning markant i hele verden – også her i Danmark. Det tidligere og nuværende forbrug af fossile brændstoffer har medvirket til en stor udledning af CO2 og dermed skabt klimaforandringer på Jorden. Ved at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder såsom sol- og vindenergi kan udledningen af drivhusgasserne reduceres markant.
Power-to-X dækker over en række teknologier, der omdanner overskudsenergi fra vedvarende energikilder til brint gennem elektrolyse. Brint kan anvendes direkte i lastbiler, færger eller i industrien, men den kan også konverteres til andre brændstoffer. Brændstoffer som methanol kan dannes ved en viderekonvertering af brint med kvælstof fra luften.
Kurset om Power-to-X starter med en rundvisning på AU-Viborgs Power-to-X forskningsanlæg. Her får du et førstehåndsindtryk af, hvordan moderne teknologier omdanner overskydende vedvarende energi fra sol og vind til brugbare energiformer, der kan lagres og transporteres. Efter rundvisningen vil der være workshops i Naturvidenskabernes Hus, hvor fokus er på, hvordan Power-to-X teknologien kan inddrages i undervisningen i kemi.
Program
09.30-10.00 Velkomst og introduktion til virksomhedssamarbejde (kaffe + morgenbrød undervejs)
10.00-10.30 Transport til Foulum (AU Viborg)
10.30-12.00 Rundvisning på Foulum (AU Viborg) + oplæg
12.00-12.30 Transport til NVH
12.30-13.15 Frokost
13.15-15.15 Workshop – Sebatiers Princip (inkl. pause)
15.15-15.45 Præsentation af undervisningsmateriale
15.45-16.00 Evaluering og tak for I dag
Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.