SCIENCE-konferencen 2026
12.-13. november 2026 – Odense Congress Center & Tornbjerg Gymnasium
De faglige foreninger i fysik, kemi, biologi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og IT-lærer inviterer til årets store tværfaglige SCIENCE-konference. Konferencen afholdes på Odense Congress Center og Tornbjerg Gymnasium og samler gymnasielærere fra hele landet til to dages faglig opkvalificering, netværk og ny inspiration – I fagene fysik, kemi, biologi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og IT, samt på tværs af fag og i naturfagenes didaktik.
Konferencen er bygget op omkring flere parallelle spor, så du som deltager kan sammensætte din egen konference ud fra interesser og behov. Der vil være spor med:
Faglige workshops i fysik, kemi, biologi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og IT
Tværfaglige oplæg og hands-on aktiviteter
Didaktiske og praksisnære workshops
En markedsplads med forlag, laboratorieudbydere og relevante aktører
Generalforsamling for Foreningen for danske biologer, Matematiklærerforeningen, Fysiklærerforeningen, Kemilærerforeningen, Geografilærerforeningen, Foreningen af Danske Bioteknologiundervisere og It-lærerforeningen (generalforsamlingerne er gratis for medlemmer af foreningerne)
Vi glæder os til snart at kunne præsentere årets fællesoplægsholdere – en spændende kombination af underholdning, indsigt og faglig inspiration. Programmet byder på oplevelser, der både giver stof til eftertanke, nye perspektiver og gode grin undervejs.
Priser (inkl. overnatning, forplejning og deltagelse i workshops begge dage):
Uden overnatning:
Dagspriser:
Tilmeldingsfrist er den 10. oktober 2026, og tilmeldingen er bindende. Tilmelding sker via følgende link: www.sciencekonference.dk
Der er i år plads til maksimalt 300 deltagere inklusive workshopdeltagere. Ved overtegning har medlemmer af de faglige foreninger naturligvis fortrinsret. Vi glæder os til endnu en gang at byde jer velkommen til to inspirerende og fagligt stærke dage i Odense.
Dine tilmeldingsoplysninger vil være synlige på https://www.sciencekonference.dk/tilmelding frem til konferencens afslutning.
Hvis du ikke ønsker, at dit navn, din fagkombination, din uddannelsesinstitution og dit medlemskab skal fremgå offentligt, kan du sende en mail til Christian Rix. cr@roedkilde-gym.dk, hvorefter dine oplysninger fjernes efter registrering.