Naturpatrulje - Morsø Naturklub

Kom med ud og ind i fællesskabet

Morsø Naturpatrulje er for aldersgruppen 5-10 år. 

Praktisk:
Forældre velkomne som frivillige og medhjælpere. Man kan læse mere om at være frivillig i naturpatruljen her.
Aktiviteterne er tilpasset så børnene oplever at få mestring og viden på deres niveau.
Under naturpatruljeaktiviteterne vil børnene opleve at blive udfordret i trygge rammer, så mudder, dyr og nye oplevelser bliver sjove og fyldt med gode erfaringer i naturen.

Naturpatruljerne er som hovedregel ude på alle årstider, så det er altid vigtigt med påklædning efter vejret.
Ved opstart modtager børnene en startpakke og ved afslutning et diplom.

Bagom:
Naturpatruljen er en del af Natur & Ungdoms projekt: Sammen om Naturen
Målet er at flere børn skal mere ud. 
Naturpatruljerne tager udgangspunkt i Børnenes naturkanon og omsætter den til aktivitet, naturdannelse og fællesskab.

Tilmelding:

Tilmeldingen er individuel pr. barn og kræver, at barnet er eller bliver medlem af Natur & Ungdom. Det koster 100 kr. årligt.

Naturpatruljen på Mors er en del af lokalforeningen Morsø Naturklub nogu.dk Barnet vil på den tilmeldte email modtage mails fra den lokale forening, med tilbud om at deltage i deres forskellige aktiviteter.

Program for Morsø Naturpatrulje:

Tirsdag d. 21. januar
Kl. 16.15 - 18.00
Fuglemad, æbleskiver og lygtetur
Hvad spiser fuglene om vinteren?
Kom og lav din egen fuglemad og hjælp Esther
med at vende æbleskiver på det gamle brændekomfur. Vi slutter af med lygtetur i skoven.
Sted: Smørdalsvej 22, Ljørslev

Tirsdag d. 4. februar
Kl. 16.15 - 18.00
Dyrespor og varm kakao
Sammen med jæger Peter Sørensen skal vi ud at
kigge efter dyrespor . Måske er vi også heldige at
se dyrene.
Sted: Smørdalsvej 22, Ljørslev

Tirsdag d. 18. februar
Kl. 16.15 - 18.00
Generalforsamling
Vi laver mad sammen med Peter fra Ørding Madklub.
Kl. 18.00 er bedsteforældre, forældre og søskende inviteret til at spise med.
Derefter er der en kort generalforsamling.
Tilmelding senest torsdag d. 13. februar
til Esther, tlf.nr. 30 54 63 40 - gerne på sms
Sted: Ørding Friskole, Skolesvinget 9, Ørding

Tirsdag d. 4. marts
Kl. 16.15 - 18.00
Naturen i marts
Foråret er på vej.
Vi kigger efter de første
forårstegn og laver bål
med varm forårssuppe.
Sted: Smørdalsvej 22, Ljørslev

Søndag d. 23. marts
Kl. 13.00 - 15.00
Sten ved Hanklit
Kender du forskel på de sten, du kan finde på
stranden? Henrik Madsen fra Fossil- og Molermuseet tager os med på stranden.
Sted: Parkeringspladsen ved Hanklit, Hanklitvej 23

Tirsdag d. 8. april
Kl. 16.15 - 18.00
Æggesjov og gækkebreve
Har fuglene lagt æg eller er det påskeharen?
Medbring gerne en saks.
Sted: Smørdalsvej 22, Ljørslev

Tirsdag d. 22. april
Kl. 16.15 - 18.00
På egen hånd i skoven
Vi besøger Anders Kappel Øvre, hilser på kaniner
og heste og slipper børnene løs i skoven.
Sted: Legindvej 39, 7900 Nykøbing Mors

Lørdag d. 3. maj
Kl. 13.00 - 15-00
Huler og ro i skoven
Har du prøvet at lave en hule i naturen og at
skovbade? Badetøj er ikke nødvendigt, men
medbring gerne et liggeunderlag eller et tæppe.
Sted: Smørdalsvej 22, Ljørslev

Tirsdag d. 13. maj
Kl. 16.15 - 18.00
Kanosejlads og fiskenet
På med redningsvesten og hop i kanoen. Vi øver
lidt padleteknik, nyder åen og ser hvad vi fanger
med fiskenettet.
Tag redningsvest med, hvis du har en.
Sted: Helligkildevej 1, Dragstrup, 7950 Erslev 

´´´´


Tilmeld / Tilmeldingsfrist 17-12-2024 16:00

Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.

Kontakt os

Din besked blev sendt!
Din besked blev sendt!