Succesfuld fundraising handler om at udvikle og beskrive den
rigtige idé, finde de rette fonde og puljer at søge, og udforme en ansøgning,
der virker.
Som naturformidler står du i en særlig position med egne
kvaliteter og ambitioner, forankret i en kontekst med organisatoriske/politiske
mål og med adgang til stærke relationer til målgrupper og samarbejdspartnere
hele vejen rundt.
Det er et godt udgangspunkt for udviklingsprojekter, hvor
naturen er ramme for udvikling af mennesker, fællesskaber og samfund.
På kurset tager vi afsæt i forskellige typer af projekter,
der både kan handle om naturvidenskab, naturdannelse, friluftsoplevelser,
sundhed og trivsel, naturprojekter, grøn trepart og alt muligt andet, som du
står midt i til daglig.
Esbjerg Kommunes erfarne Lokalsamfundskoordinator og
fundraiser Anne Marie Johnsen Slaikjær kommer og bidrager med en
kommunal vinkel.
Dit udbytte
Du får teoretiske og praktiske input med fra en erfaren
fundraiser og mulighed for konkret sparring på de projektideer, du selv brænder
for. Efter kurset er du klædt på til at arbejde videre hjemme, så du ender op
med en gennemarbejdet projektbeskrivelse og ansøgning, du kan sende til 2-5
fonde eller puljer.
Du får også et eksemplar af ”Tak for donationen, Hr. Fond”,
som Torben har skrevet som en håndbog til nye og let erfarne fundraisere.
Kursets indhold
Kurset er en vekselvirkning mellem oplæg, dialog, sparring
og egne refleksioner – alt sammen med naturformidlere som målgruppe.
· Strategisk
projektudvikling der skaber lokal værdi
· Projektbeskrivelse
og understøttende bilag
· Introduktion til
fonde og puljer – og udvælgelse af de rette
· Fundraisingstrategi
samt virkningsfulde tips og tricks
· Sparring om den
bedste vej for din projektidé og ansøgning
· Perspektiver fra
en erfaren kommunal fundraiser
Inden kurset
Forbered dig til kurset ved at beskrive en eller to konkrete
projektideer, du ønsker penge til.
Hvad går projektet ud på, hvem får glæde af det, hvad skal
der ske i projektet og hvilke udgifter/investeringer medfører det?
Send din projektidé på mail til torben@foreningsudviklerne.dk senest
den 19. februar, hvis du gerne vil have konkret feedback og perspektiver på
netop dine projektideer under kurset.
Praktisk info
Sted: Myrthuegård, MYRTHUE - Kultur, Natur &
Læring, Myrthuevej 39, 6710 Esbjerg
Tidspunkt: d. 24. februar 2026, kl. 9-16
Tilmeldingsfrist: 1. februar 2026
Deltagerantal: 12-20 deltagere
Forplejning: Morgenbolle ved ankomst, lækker frokost
og eftermiddags kaffe/kage
Andet: Er du i gang med Naturvejlederuddannelsen under
Naturvejledning Danmark på hold 36-38, så tæller kurset som en dag af de seks
valgfrie, åbne kursusdage, der er en del af uddannelsen.