(Naturkendskab 2) Evolution & biodiversitet

Lær at se evolution alle steder i naturen – og kend den teoretiske baggrund.

Kursusbeskrivelse

Her på kurset arbejder vi både konkret og teoretisk med
livets udvikling samt forskellige former for artsdannelse. Vi arbejder med
biodiversitet i et nutidigt og historisk perspektiv – ligesom vi ser på
biodiversitet i en lokal og en regional kontekst.

Vi arbejder desuden med klassifikation, og vi grupperer de
arter, vi finder ved Rådvad Naturskole, ligesom vi sammen bliver klogere på,
hvordan man i sin naturformidling inddrager disse vigtige aspekter, når man har
besøgende og kursister hjemme i sin institution.

Når vi siger farvel efter de 3 dage, har du et mere
dybdegående og bredere perspektiv på de arter, som lever på Jorden og særligt
de arter, som man finder i den danske natur.

Dit udbytte

Som deltager på kurset får du både et teoretisk
begrebsapparat og en dybere forståelse for de mekanismer, som driver
evolutionen.

Du får desuden en række konkrete eksempler på tilpasninger,
som både kan skyldes miljømæssig og seksuel selektion.

Herudover får du et bredere perspektiv på biodiversitet og
det som kaldes ´den dybe biodiversitet´.


Kursets indhold

Kurset vil være centreret om følgende indhold og
sammenhænge:

-          Sammenhæng mellem evolution og økologi.

-          Grundlæggende viden om tilpasning og artsdannelse.

-          Sammenhænge mellem artsdannelse, miljøfaktorer, konkurrence, areal og biodiversitet.

-          Grundlæggende fylogeni og klassifikation.

Formen vil veksle mellem oplæg samt gruppearbejde både i
lokalet og i området omkring Rådvad Naturskole.


Praktisk info

Som deltager skal du huske dine bedste feltbøger og dine
bedste eksempler på tilpasninger, som du selv anvender i din naturformidling.

Herudover skal du huske madpakke til frokost. Der vil være
lidt kaffe og morgenbrød at starte dagen på, men ikke decideret morgenmad.

Undervisningen er kl 10-16 alle 3 dage.


Undervisere på kurset

Cand.pæd i biologi og ph.d. Anders Vestergaard Thomsen.
Lektor i biologi på Professionshøjskolen Absalon. Anders har skrevet
undervisningsmaterialer i økologi og evolution bl.a. på Gyldendal og på
GO-forlaget.

Cand.scient i biologi Nicolai Munksby: Tidligere lektor i
biologi på Københavns Professionshøjskole og nuværende uddannelsesleder på
Professionshøjskolen Absalon. Nicolai har arbejdet med formidling af biologi
gennem 25 år og er en meget erfaren didaktiker.


Kursus 1 er ikke en forudsætning for deltagelse i dette kursus.

Kurset tæller som 3 dage af de frivillige kurser under
Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse for dig der er på hold 34-38.

OBS: Forplejning og overnatning er ikke inkluderet.
Vi kan fx. anbefale Raadvad Vandrerhjem til overnatning.


Tilmeld / Tilmeldingen er bindende (frist for frameldelse er overskredet).

Medlem - Pris m. moms

4.400 kr.

Inkl. moms, materialer etc.

Køb billet

Ikke medlem - pris m. moms

5.300 kr.

Inkl. moms, materialer etc.

Køb billet