Kunsten at stille de gode spørgsmål

Kurset er for dig, der formidler, er projektleder eller koordinator eller indgår i kollegiale teams

Kurset er rettet til dig der formidler, arbejder i teams eller med udvikling af projekter.

Et endags kursus, hvor du får et boost til dine evner i at lytte, forstå og spørge.  

Du får styrket dine færdigheder i at lytte og forstå andre og stille virksomme spørgsmål, der støtter refleksion, indsigt og handlemuligheder, hos de mennesker du formidler til, hos kollegaer og ikke mindst til dig selv. 

Kurset sætter fokus på, hvad du med fordel kan lytte til og hvordan spørgsmål kan åbne for refleksion og læring.

Du vil opleve en indlevende dag med praksistræning, teori og gruppearbejde i nærværende samvær med andre engagerede kursister. 

Du får træning i at stille spørgsmål og erfaring med spørgsmålenes værdi i forskellige sammenhænge.

Vi skal arbejde med:

  • Spørgsmål i forhold til samtalers afklaring, fordybelse og afrunding
  • Spørgsmål der fremmer og styrker refleksion, læring og handlemuligheder
  • Spørgsmål der motiverer til fordybelse og forstyrrelse. 
  • Spørgsmåls betydning for at hjælpe og give et emne og en problemstilling et mål og en retning 


Du kommer hjem med:   

  • Et indblik i at anvende spørgsmål og dialog i forskellige professionelle sammenhænge. 
  • Eksempler på spørgsmål og metoder, der styrker faglig udvikling og problemløsning hos dig og dine kolleger.
  • Mulighed for at udvikle dit arbejde, så dine deltagere støttes i at bygge bro mellem deres oplevelser og deres læring


Tid og sted

Kurset afholdes på Ishøj Naturcenter d. 16. januar 2025 kl 9-16  

Kursusleder:

Poul Hjulmann Seidler. Poul har i mange år arbejdet som konsulent med sparring til ledere og medarbejdere og haft ansvar for flere udviklingsopgaver omhandlende læring og trivsel. Poul har bl.a. været ansat som specialkonsulent på Københavns Universitet, med uddannelse af naturvejledere og leder af flere eksterne projekter. Han har medvirket til flere konferencer, artikler, bøger og rapporter, omhandlende brug af naturen til undervisning, refleksioner og metodisk udvikling. Han er uddannet biolog, naturvejleder, Pd. i projektledelse og organisationsudvikling samt konsulent i narrativ systemisk teori og er i dag selvstændig i naturligindsigt.dk

Dette kursus indgår som et at de valgfri åbne kurser, der er en del af Naturvejlederuddannelsen. Kurset tæller for 1 kursusdag.

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 13-12-2024 23:00

Medlem - Pris m. moms

2.000 kr.

Dækker materialer og forplejning

Køb billet

Ikke medlem - pris m. moms

2.750 kr.

Dækker materialer og forplejning

Køb billet