Tag forebyggelse og behandling med ud i naturen / ALLE PLADSER OPTAGET

Forskning viser at ophold og aktivitet i naturen styrker mennesker både fysisk, mentalt og socialt. Men hvordan griber man det an, hvis man gerne vil inddrage naturen i tilbud til borgerne?
 
På dette 2-dages kursus får du viden om og konkrete ideer til, hvordan natur og grønne områder kan bruges til at fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet.
 
Kurset foregår udendørs. Det betyder bl.a. at du også på egen krop erfarer hvad det gør ved dig at være i naturen gennem 1½ døgn.
 
Kurset indeholder bl.a.:
· Oplæg om naturens sundhedsfremmende virkning - hvad sker der når vi rykker ud?
· Eksempler på indsatser rettet mod forskellige målgrupper
· Tips og tricks til brug af naturområder og naturaktiviteter
· Naturbaseret mindfulness
· Udvikling af egen praksis


Kurset vil være en vekselvirkning mellem teori og praksis med øvelser og refleksioner.
 
Sted: Avnstrup skov på Midtsjælland.
Mødested er Avnstrup Spejdercenter, Tjørnehusvej 8, 4330 Hvalsø
 
Overnatning: Udendørs i shelter, medbragt telt eller hængekøje. Medbring sovepose, liggeunderlag mm. Hvis du ikke ønsker at overnatte udendørs, kan du overnatte indendørs i spejderhytten. Du er også
velkommen til at finde alternativ overnatning.
 
Målgruppen: Kurset er rettet mod sundhedspersonale fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykoterapeuter, psykologer, pædagoger, naturvejledere mm. der arbejder med eller skal i gang med indsatser for mennesker i naturen.
 
Tidspunkt: d. 19. juni kl. 10 til 20. juni kl. 15.30, 2024.
 
Deltagerantal: 12-16 deltagere
 
Kursusledere: Eva Skytte, specialkonsulent, naturvejleder, psykoterapeut og Dorthe Djernis psykolog
 
Pris: 3.750,- kr. for medlemmer og 4.750,- for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. moms og dækker oplægsholdere, materialer, forplejning og leje af faciliteter.
 
Andet: Dette kursus indgår som et at de valgfri, åbne kurser, der er en del af Naturvejlederuddannelsen

























































Tilmelding / Tilmeldingfrist 01-06-2024 kl. 23:55

Der er ingen ledige pladser, så der er pt. lukket for online tilmelding.