Svampe spiller en kæmpe rolle både i naturen og vores samfund, og de bliver uden tvivl kun endnu vigtigere i fremtiden.
Dyrkning af spiselige svampe er en genial måde at komme helt tæt på naturens nedbrydningsproces og svampenes vækst og det giver en unik mulighed for at lære svampene at kende som organisme. Med svampedyrkningen som praktisk element kan formidlingen foldes ud og vinkles på mange forskellige måder - fra en legende sanserig og kreativ tilgang med de mindste børn til fokus på svampe som fremtidens fødevare, eller inspirationskilde til cirkulære forretningsmodeller med større børn og voksne.
På kurset her får du en grundlæggende forståelse for svampe som organisme deres levevis og rolle i naturen. Du lærer, hvordan du kan dyrke spiselige svampe som en del af din formidling med fokus på at komme godt i gang for dig der ikke endnu har stor erfaring med svampedyrkning. Vi gennemgår de nemmeste dyrkningsmetoder grundigt og du laver et dyrkningskit med østershatte på halm og et på kaffegrums (OBS: medbring en bøtte) som du får med hjem.
Du får også en kort introduktion til andre svampe du kan dyrke. Derudover får du eksempler på andre aktiviteter øvelser og eksperimenter med svampe du kan bruge i din formidling eller undervisning, så du efter kurset er klædt godt på til at inddrage svampe og svampedyrkning i din praksis, hvad enten det er som naturvejleder, pædagog eller lærer. Efter kurset modtager du et kursusbevis.
Målgruppe: Alle som er interesserede i at bruge svampedyrkning i deres formidling. Eksempelvis pædagoger og lærere for alle alderstrin naturvejledere biblioteksformidlere og andre naturformidlere. Kurset henvender sig især til begyndere indenfor svampedyrkning - har du allerede god erfaring med dyrkning af østershatte så se vores niveau 2 kursus ”Fungi the Future”
VIGTIG INFO: Medbring en genbrugt plastbeholder med låg på ca liter.
Ønsker til frokost vegetar-veganer og evt allergener oplyses ved tilmelding.
Underviser: Julie Holm, Naturvejleder og formidlingschef i TAGTOMAT
Adresse: TAGTOMATs showroom Jagtvej 59, 2200 København N