Vi har fornøjelsen af at invitere til vores andet fysiske netværksmøde, hvor vi forhåbentlig igen bliver en hel masse unge, som kan snakke om langtursforberedelserne, ruter, økonomien, grej, sikkerhed, samt høre en række inspirerende og spændende oplægsholdere.
Denne interessegruppe under FTLF er etableret for sejlere under 35 år, som enten drømmer om, planlægger eller allerede er afsted på langtur. Vores formål er at opbygge et stærkt og aktivt netværk af ligesindede, hvor vi kan dele erfaringer, ideer, faglige spørgsmål og praktiske tips.
Langturssejlads er en disciplin for sig, og læringskurven derude kan være stejl - uanset om man er hel grøn eller erfaren sejler. Vores udgangspunkt er "Du kan ikke vide, hvad du ikke ved". Vi ønsker derfor at udruste kommende skippere og besætninger med en solid mental og praktisk værktøjskasse, så drømmen pa oceanerne kan udleves og gennemføres på sikker vis.
Vi havde vores første netværksmøde tilbage i marts, hvor en masse unge sejlere var med til at skabe en rigtig god og vigtig start på fællesskabet. Det blev tydeligt, at gruppen rummer unge sejlere på mange forskellige stadier af deres langturseventyr: nogle sidder med drømmen og planlægningen, mens andre er i gang med bådkøb, klargøring eller allerede er stævnet ud. Med andre ord er der plads til det hele.
Dagens program
Velkomst og præsentationsrunde:
Sandwich og frokostpause
Live fra langturen v/ Jeppe & Laura (@udeafkurs):
Workshop: Økonomi & Langturssejlads:
Kaffe, kage og netværk
Åben snak om løst og fast:
Fremtidige rammer for IG Unge Langturssejlere:
Afrunding og evaluering
Praktisk information og tilmelding
Deltagelse koster 150 kr. i egenbetaling, hvilket dækker sandwich til frokost samt kaffe og kage.
Tilmelding: Du tilmelder dig ved at overføre 150 kr. via MobilePay til vores MobilePay-gruppe: 8099ZD IG Unge Langturssejlere.
Registrering: Angiv venligst dit fulde navn i overførslen. Bemærk, at du først er endeligt tilmeldt, når betalingen er registreret.
Tilmeldingsfrist: lørdag d. 17. november 2026
*Vigtigt vedr. tilmelding: Da vi forudbestiller forplejning er tilmeldingen bindende. Det betyder, at indbetalte penge ikke kan refunderes ved efterfølgende afbud.
Vi tager forbehold for mindre programændringer, hvis oplægsholdere skulle blive forhindret.
Der er meget at hente - både fagligt, praktisk og socialt - og vi håber, at du har lyst til at være med, uanset hvor du selv befinder dig i processen. Efter mødet er der selvfølgelig også mulighed for at fortsætte snakken mere uformelt. Hvis du har lyst og tid, kan vi evt. tage ud og slutte med en øl ??
Vi glæder os til endnu en dag med vidensdeling, inspiration og fællesskab - og til sammen at forme IG Unge Langturssejlere videre.