Aqua Boot Camp 2022

Få inspiration og bliv klogere på de allernyeste trends inden for AquaFitness-området

Aqua Boot Camp er en aktiv uddannelsesdag, hvor du får en unik mulighed for at afprøve forskellige former for AquaFitness på egen krop og på den måde blive inspireret til fornyelse af din undervisning, eller hvilke hold I skal have på programmet i din svømmehal.

Vi har sammensat et varieret program og får besøg af dygtige undervisere fra hele Europa, der giver inspiration og demonstrerer øvelser, programmer og diverse undervisningsteknikker.

Udover deltagelse på forskellige hold, vil der også være rig mulighed for erfaringsudveksling med de andre deltagere dagen igennem. Indimellem aktiv deltagelse i vandet vil det også være muligt at ”deltage” på et hold ved at observere fra kanten.

AquaFitness er trendy som aldrig før og med god grund: det er nemlig en skånsom og samtidig effektiv træningsform, som egner sig godt til alt fra genoptræning over graviditetstræning og seniortræning til udfordrende styrke- og konditionstræning. 

AquaYoga, AquaJogging, AquaCross, AquaBiking, AquaPunkt, AquaStretch, AquaAthletic – listen over forskellige former for vandtræning er lang og vidner om, at AquaFitness også er enormt alsidigt og derfor kan trække mange forskellige kundetyper til svømmehallen. AquaFitness er en oplagt mulighed for at tiltrække et bredt publikum svømmehallen.

Se holdplanen her

Se præsentation af instruktørerne her

Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet, afhængigt af det samlede antal tilmeldinger.

Praktisk info:

  • Din tilmelding giver dig adgang til minimum fem hold i vandet. Varigheden af et hold er 30 minutter. Er der ledige pladser på andre hold, er du mere end velkommen til at deltage.
  • Frokost er inkluderet i prisen. Frokosten er tilgængelig indenfor et fast tidsrum undervejs i arrangementet og vil fremgå tydeligt af opslag på dagen.
  • Det er ikke tilladt at filme, men der vil være en fotograf til stede. Med din tilmelding giver du samtykke til at deltage på diverse film og billeder fra arrangementet, som vil blive brugt til markedsføring.
  • Tilmeldingsfrist den 16/8 men vent ikke, for du vil helt sikkert fortryde, hvis du ikke får en plads til arrangementet.
  • Info om ankomst, indskrivning mm. følger i ugerne op til datoen for Aqua Boot Camp.


Aqua Boot Camp 2022 udbydes i samarbejde mellem LML Sport, Beco Aqua College og Danske Svømmebade.

Information in English

Tilmelding / Tilmeldingen er bindende (frist for frameldelse er overskredet)

Download deltagerliste

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.