Computerspil i engelskundervisningen 06-04-2022

Workshoppen handler om hvordan man analyserer videospil og inddrager dem i sin engelskundervisning. Vi åbner sammen værktøjskassen med begreber og prøver dem af i praksis på en håndfuld spil, der spænder vidt i genre og kan anvendes til forskellige engelskfaglige forløb. Kurset inddrager også ideer til skriftligt arbejde og inddragelse af videospil i store skriftlige opgaver. Handouts, arbejdsspørgsmål og videospil udleveres ifm. kurset og kan bruges direkte i lærerens egen undervisning efterfølgende.
Indhold:
Videospillet er det 21. århundredes medie - det tilbyder spilleren total fordybelse i spilverdenen og i menneskelige problemstillinger og tematikker. Og fordi videospillet i løbet af de sidste 25 år har forgrenet sig til myriader af genrer henvendt til lige så mange målgrupper, er der bogstaveligt talt noget for enhver smag. På kurset tillader vi os derfor at fokusere alene på de spil, som vi kan få noget ud af i engelskfaglig kontekst: Dvs. spil som er engelsksprogede og som fortæller en historie, som vi kan lave en engelskfaglig analyse af (inkl. personkarakteristik og fortælleforhold, miljø, symbolsprog og tematik).
Formålet med kurset er at klæde engelsklærerne på til at analysere videospil i undervisningen. Kurset er derfor bygget op over en grundig indføring i spilmediets fortællemetode og virkemidler, samtidig med at vi skal prøve spillene af i praksis og kaste os ud i analysen sammen. Vi dykker også ned i, hvordan spillene inddrages helt lavpraktisk i undervisningen og i elevernes skriftlige arbejde.
Materiale:
Det primære materiale består af en håndfuld videospil som er gratis og lige til at downloade for både lærer og elever. Spillene skal installeres på kursisternes egne pc’ere eller Macs. Spillene dækker forskellige genrer og kan bruges i forskellige engelskfaglige forløb. De endelige videospil samt vejledning til download og installation fremsendes til de tilmeldte lærere senest 1. april 2021.
Arbejdsform:
Kurset byder på en hands on-introduktion til videospil og analyse af videospil. Der veksles mellem oplæg, afprøvning af videospil med arbejdsspørgsmål og fælles analyse. På den måde får du prøvet både forskellige spil af sammen med analysemetoden.
Underviser:
Martin Houlind, lektor på Slagelse Gymnasium i engelsk og mediefag og forfatter til GAMEPLAY: Analyse af videospil i mediefag (Frydenlund, 2019)

Betaling:
Pris: 1500 kr. for medlemmer/ 1950 kr. for ikke medlemmer.

Tilmeldingsgebyret refunderes ikke efter tilmeldingsfristen. OBS! Hvis du ikke ønsker fakturaen sendes til dig privat, skal du huske at skrive din skoles navn, CVR og EAN-nummer i feltet "Bemærkning". Afmelding: Ved afbud / afmelding efter tilmeldingsfristen opkræves fuld deltagerbetaling.

Henvendelser om tilmelding/framelding til eng@sekr.dk

Tilmelding

Online tilmelding slået fra - se detaljer under beskrivelsen ovenfor.