De faglige foreninger i fysik, kemi, biologi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og IT-lærer inviterer til årets store tværfaglige SCIENCE-konference. Konferencen afholdes på Odense Congress Center og Tornbjerg Gymnasium og samler gymnasielærere fra hele landet til to
dages faglig opkvalificering, netværk og ny inspiration – I fagene fysik, kemi, biologi, naturgeografi, bioteknologi, matematik og IT, samt på tværs af fag og i naturfagenes didaktik.
Formålet med kurset er at inspirere og styrke undervisningen i geologi og jordbund.
• Inspiration til undervisning: Deltagerne vil få konkrete idéer og metoder til at integrere geologi og jordbund i undervisningen, herunder feltarbejde, praktiske øvelser og firmabesøg der engagerer eleverne og fremmer deres forståelse af naturgeografiske processer.
• Faglig opdatering: Kurset giver indsigt i aktuelle emner som jordbundsforurening, lavbundsjorde, geotermi og CO2-lagring (CCS), hvilket kan berige undervisningen med relevante og aktuelle perspektiver.
• Netværk og erfaringsudveksling: Deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og idéer med kolleger.
• Udvikling af undervisningsmateriale: Gennem workshops og diskussioner vil deltagerne arbejde med at udvikle og tilpasse undervisningsmaterialer, der kan anvendes direkte i klasselokalet.
Kurset kombinerer teoretisk viden med praktiske aktiviteter og er designet til at give naturgeografilærere værktøjer og inspiration til at gøre geologi og jordbund levende og relevant for eleverne.
Hvordan kan udeundervisning styrke elevers engagement, forestillingskraft og forståelse af natur, klima og miljø?
Med afsæt i erfaringer fra projektet Naturens Stemmer gives deltagerne en introduktion til didaktiske principper for stedsbaseret og undersøgende undervisning i naturen.
Kurset er praksisnært og deltagerne arbejder aktivt med at udvikle, afprøve og videreudvikle egne undervisningsforløb.
Formålet er at give deltagerne:
- indsigt i teoretiske og didaktiske tilgange til udeundervisning
- konkrete værktøjer til at udvikle egne undervisningsforløb
- erfaring med afprøvning i egen undervisning
- mulighed for videndeling og kollegial feedback
Efter kurset vil deltagerne have:
- et gennemprøvet undervisningsforløb i udeundervisning
- konkrete materialer klar til genbrug og videreudvikling
- styrket didaktisk forståelse for undervisning i, med og for naturen
- adgang til et netværk af kolleger med samme faglige fokus