En ny undersøgelse fra Dansk Fitness & Helseorganisation (DFHO) viser, at den kommercielle idræt har stor interesse i et øget samarbejde med landets kommuner.
Særligt fitnesscentrene indikerer i undersøgelsen, at de gerne vil skabe flere motionstilbud i samarbejde med kommunen. De selvsamme centre oplever dog en række barrierer, der gør det vanskeligt at samarbejde. Det drejer sig blandt andet om manglende kommunikation og interesse samt generel konkurrence mellem partnerne.
Det øgede samarbejde med kommunerne er vigtigt for DFHO og branchedirektør Morten Brustad, som påpeger, at den private idræt kan skabe nye og innovative idrætstilbud, der kan tiltrække flere borgere og appellere til alle dem, der ikke er en del af de lokale idrætsfællesskaber.
Branchedirektøren peger i den forbindelse på samarbejde om lokaler, skoleaktiviteter og genoptræningsforløb som nærliggende cases.
Tankegangen er interessant og leder tankerne henimod adskillige andre kommunale partnerskaber på idræts, fritids- og sundhedsområdet. Men hvordan kan man som kommune samarbejde med den kommercielle idræt? Hvad er tilladt inden for lovens rammer? Og hvor giver det særligt mening at prioritere sin indsats?
De spørgsmål tager IFFD fat på den 27. august, hvor vi inviterer til webinar med interessante oplæg fra DFHO, IFFD og juraprofessor Karsten Naundrup Olesen.
Hvor: Online via Microsoft Teams
Hvornår: Tirsdag den 27. august
Pris: Gratis for medlemmer af IFFD. 400 kr. eks. moms for IKKE-medlemmer.
Vi eftersender webinarlink pr. mail den 26. august.
Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.