Webinar: Sådan sætter du idræt på dagsordenen til KV25

Idræts- og fritidsområdet fylder traditionelt set meget lidt i kommunalvalg.  


Det er ifølge flere eksperter tilfældet, da mange danskere ikke opfatter idræt som en kernevelfærdsydelse på linje med f.eks. sundheds- og skoleområdet.  


Men hvorfor er det nu også tilfældet? Hvordan kan idræts- og fritidsområdet i højere grad blive en strategisk del af valgkampen i det kommende kommunalvalg? Og hvordan kan du som kommunalpolitiker ”bruge” idrætten til at skabe engagement, fællesskab og synlighed? 


Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller skarpt på den 16. september, hvor IFFD inviterer til et spændende webinar, der sætter fokus på idrættens potentiale i den kommende kommunalvalgkamp.  


Webinaret henvender sig til både nye og erfarne kommunalpolitikere, som ønsker konkrete idéer og politisk inspiration til at bringe idræts- og fritidsområdet i spil i deres kampagne. Vi stiller undervejs skarpt på spørgsmål som: 


  • Hvordan kan idrætten være med til at løse lokale udfordringer – fra unges trivsel til integration og sundhed?

  • Hvilke politiske budskaber og initiativer skaber genklang hos vælgerne?

  • Hvordan samarbejder man bedst med de lokale foreninger og frivillige kræfter? 



Hvor: Online via Microsoft Teams 

Hvornår: 16. september fra 10.00 – 11.15

Pris: Gratis for alle 

OBS: Vi eftersender webinarlinket i en mail den 15. september.

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 15-09-2025 10:00

Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.