De danske kommuner er meget aktive på idræts- og idrætsområdet og bidrager ofte til tilvejebringelsen af nye idræts- og fritidsfaciliteter.
I praksis løftes en stor del af den kommunale idrætsindsats af selvejende institutioner og andre ildsjæle i forskellige juridiske konstruktioner. Hjemlen til kommuners anlægs- og driftsstøtte til disse er ikke altid klar og kræver indsigt i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler, kommunale låneregler og praksis fra det kommunale tilsyn under Indenrigsministeriet.
Advokat Henrik Græsdal og den ministerudpegede revisor i KommuneKredit, Per Hansen, gennemgår på dette webinar regler og rammer for kommunernes investeringer i alt fra små foreningers faciliteter til store fodboldstadions til professionelle fodboldklubbers brug.
Begge oplægsholdere medvirkede som henholdsvis kontorchef og vicekontorchef i udarbejdelsen af Indenrigsministeriets fodboldredegørelse fra 2002 og har gennem mange år arbejdet med kommunalretlige spørgsmål om finansiering og organisering af idrætsfaciliteter.
Henrik Græsdal har desuden været kontorchef i Farum-enheden og har indgående kendskab til samspillet mellem kommuner, foreninger og professionelle idrætsaktører.
Henrik og Per vil på webinaret bl.a. kigge nærmere følgende modeller:
- Kommunen som bygherre
- Fonde, foreninger og selvejende institutioner som bygherrer
- OPS-modeller med KommuneKredit eller andre finansieringspartnere
- OPP-modeller
Derudover belyses de centrale spørgsmål om ejerskab, opførelse, drift og finansiering, herunder betydningen for anlægsrammen, deponeringsregler, byggerettigheder og andre forhold, som kommuner og samarbejdspartnere skal være opmærksomme på ved større anlægsprojekter.
Hvor: Online via Microsoft Teams
Hvornår: 18. november fra 10.00 - 11.15
Pris: Gratis for medlemmer af IFFD. 400 kr. + moms for IKKE-medlemmer.
OBS: Vi eftersender webinarlinket den 17. november kl. 12.00.