Idrætsanlæg spiller i stigende grad en vigtig rolle i arbejdet med at fremme sundhed og trivsel.
Mange anlæg samarbejder i dag med kommunale sundhedsområder, tilbyder aktiviteter målrettet særlige målgrupper og bidrager til at skabe fællesskaber, der styrker både den fysiske, mentale og sociale sundhed.
Men hvordan ser det arbejde egentlig ud i praksis? Hvilke muligheder rummer idrætsanlæggene som aktører i den kommunale sundhedsindsats? Og hvordan kan man konkret tilgå opgaven?
De spørgsmål kigger vi nærmere på den 3. december, hvor IFFD inviterer til et spændende webinar om idrætsanlæggenes rolle som aktive medspillere i sundhedsindsatsen.
Idrættens Analyseinstitut (Idan) vil på webinaret præsentere resultaterne fra en splinterny undersøgelse, der er blevet til virkelighed i regi af vores fælles partnerskab, og som via en række cases undersøger, hvordan idrætsanlæg arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse.
Derudover kigger vi nærmere på Fritidsdatakompasset - et nyt videns- og analyseværktøj fra Idan, der skal gøre det lettere at anvende data i arbejdet med at udvikle fritidslivet og styrke borgernes sundhed og trivsel.
Hvor: Online via Microsoft Teams
Hvornår: 3. december fra 10.00 - 11.00
Pris: Gratis for medlemmer af IFFD. 400 kr. + moms for IKKE-medlemmer.
OBS: Vi eftersender webinarlinket den 2. december kl. 12.00.