Webinar om sundhed og bevægelse på tværs af kommunale forvaltninger

Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger bliver ofte nævnt som en mirakelkur, når der skal udvikles nye tilbud og fremmes bevægelse blandt kommunens borgere.

Det bakkes op af mange gode eksempler på tværfaglige indsatser, der har formået at tiltrække og skabe aktivitet for nye målgrupper, som ikke nødvendigvis har været del af det lokale foreningsliv.

Det pågældende samarbejde er dog ikke altid let at etablere. Det hænger bl.a. sammen med, at danskernes bevægelsesvaner ikke er afgrænset af de traditionelle opdelinger inden for kommunens fagområder såsom f.eks. fritid, sundhed eller trafik.

Bevægelsesvanerne udvikler sig hele tiden, og det sker ikke mindst på tværs af områder. Men hvor efterlader det så kommunerne? Hvordan sørger man for at etablere de gode samarbejder på tværs af kommunale forvaltninger? Og hvad findes der af gode erfaringer på området?

De spørgsmål kigger IFFD nærmere på i et webinar den 24. juni med interessante oplæg fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Park Vendia og Odense Kommune.

Hvornår: 24. juni fra 10.00 - 11.00
Hvor: Online via Microsoft Teams
Pris: Gratis for medlemmer af IFFD. 400 kr. + moms for IKKE-medlemmer.

Vi eftersender webinarlink pr. mail fredag den 21. juni.

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 21-06-2024 12:00

Download deltagerliste

Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.