Her kan du se kommende aktiviteter i Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark.

Du kan klikke på de enkelte aktiviteter for at læse mere og melde dig til.

  • Stormen er tiltaget - i overført positiv betydning - for agendaen omkring lokale fødevarer. Der har i mange år været arbejdet på at udvikle denne agenda, men efterspørgslen har været beskeden. Det har ændret sig gevaldigt over en relativ kort tid. Eksempelvis har Dagrofa-koncernen skrevet lokale fødevarer helt i top af deres fremadrettede strategi og allerede sat handling bag ordene. På detailsiden i MENY-kæden har de dygtigt arbejdet med og lanceret deres nye tiltag "Danske Madskatte". Resultatet i form af et flot lineup på hylderne er allerede klart, og der er planer om at føje flere madskatte til. Dagrofa Foodservice har taget flere leverandører til sig for at efterkomme stigende efterspørgsel fra mange forskellige større køkkener. Sidst men ikke mindst har Dagrofa-koncernen opkøbt grønt- og måltidskassepioneren "Aarstiderne".

    Det er helt sikkert flere positive historer at fortælle far andre aktører i grossist- og detailhandel, emn med LFDK-briller er det nok eksempler til at tro på, at afsætningen af lokale fødevarer går en god tid i møde.

    Ikke kun som produkter, men også som oplevelser. Danskerne og turister elsker at komme på landet. Enten som lokal endagsturister eller som udenlandske turister i Danmark. Vi har et kæmpe uforløst potentiale omkring Agro & Gastro-turismen i Danmark. Det visker nye tal fra EU. I Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark, vil vi udvikle den danske Agro & Gastro-turisme ved at udfolde konceptet "Fra produktion til destination". Kom til Landsmøde og hør mere om hvordan.

    Danmark er verdenskendt på den gastronomiske scene og grundlaget for den succes starter i marken ude i den danske provins. For at sætte meget mere fokus
    på netop det råstof, der er grundlaget for Danmarks allerede store verdenssucces omkring gastronomi, har vi i Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark grundlagt en ny hæderspris opkaldt efter Danmarks nok mest indflydelsesrige person i forhold til lokale fødevarer, nemlig landmanden Søren Brandt Wiuff fra Lammefjorden. LFDK uddeler i 2025 og fremover "Årets Wiuff" til en bemærkelsesværdig lokal producent i Danmark.

    Alt dette kommer vi ind over på vores kommende Landsmøde i Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark, som vi i år holder i samarbejde med Dagrofa og MENY i deres hovedkontor i Ringsted.

    Bestyrelsesformanden fra Lokale Fødevarer i Danmark Jesper Zeihlund vil give et overblik over situationen for lokale fødevarer nu og fremadrettet. Desuden vil der være oplæg fra både Fødevareministeriet, Dagrofa, MENY og samt succeshistorier fra producenter, der har haft stor succes med Agro-turisme. Vi skal naturligvis høre mere om manden bag foreningens hæderspris, Søren Wiuff's, og hans erfaringer gennem 40 års med lokale fødevarer.

    Alle producenter af lokale fødevarer er velkomne inkl. iværksættere og opstartsvirksomheder - og naturligvis også de virksomheder, som anvender lokale fødevarer i deres produktion (virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner, storkøkkener mv.). Er du endnu ikke medlem kan du deltage mod en betaling på 250 kr. plus moms.

    Dagrofa, Kærup Industrivej 12, 4100 Ringsted