Naturpatrulje - Klostermølle Efterår ´24

Kom med ud og ind i fællesskabet

Klostermølles Naturpatrulje er for aldersgruppen 6-10 år. Nogle af børnene har mødt de frivillige på Gl. Rye skole eller Voerladegård Skole. Det er ikke et krav for deltagelse i naturpatruljen, at man går på en af de to skoler.

Praktisk:
Forældre velkomne som frivillige og medhjælpere. Man kan læse mere om at være frivillig i naturpatruljen her.
Aktiviteterne er tilpasset så børnene oplever at få mestring og viden på deres niveau.
Under naturpatruljeaktiviteterne vil børnene opleve at blive udfordret i trygge rammer, så mudder, dyr og nye oplevelser bliver sjove og fyldt med gode erfaringer i naturen.

Naturpatruljerne er som hovedregel ude på alle årstider, så det er altid vigtigt med påklædning efter vejret.
Ved opstart modtager børnene en startpakke og ved afslutning et diplom.

Tilmelding:

Tilmeldingen er individuel pr. barn og kræver, at barnet er eller bliver medlem af Natur & Ungdom. Det koster 100 kr. årligt.

Naturpatruljen på Klostermølle er en del af lokalforeningen Natur & Ungdom Klostermølle Familieklub. Barnet vil på den tilmeldte email modtage mails fra den lokale forening, med tilbud om at deltage i deres forskellige aktiviteter.

Program for Klostermølles Naturpatrulje efterår ´24

29/8 Naturdetektiver – vi går på opdagelse i skoven og finder spor efter dyr og kigger på hvad naturen har gang i lige nu. 

12/9 Natur-krea – vi undersøger om vi kan lave vores eget naturblæk, laver forkulning af træ og måske skal vi også lave vores egne perler til over bål.

26/9 Vanddyrssafari – vi tager vaders på og går jagt efter søens monstre og fantastiske skabninger.

10/10 Byg et bål og bag et brød – vi arbejder videre med forskellige båltyper – optændings metoder  - og lækre ting man kan lave på det.

24/10 Drager og kanstanjeinsekter – vi hylder efteråret og laver vores egen drage og ser om den vil tage mod himlen. Vi vil også se om vi kan nå at lave lidt kastanjeinsekter/fantasidyr.

7/11 Ugletur – vi tager på ekspedition og ser om vi kan se natuglen – vi skal lede efter uglegylp og se om vi kan finde museknoglerne og sætte dem rigtig sammen igen.

21/11 Juleafslutning – vi laver naturoverraskelser til juletræet og måske til under træet.  

I december holder vi juleferie og starter op igen først i det nye år. 

Bagom:
Naturpatruljen er en del af Natur & Ungdoms projekt: Sammen om Naturen
Målet er at flere børn skal mere ud. 
Naturpatruljerne tager udgangspunkt i Børnenes naturkanon og omsætter den til aktivitet, naturdannelse og fællesskab.

Tilmeld / Tilmeldingen er bindende (frist for frameldelse er overskredet).

Tilmelding til Klostermølles Naturpatrulje

0 kr.

For børn der ønsker at i Naturpatruljen - tilmelding kræver medlemskab af natur & Ungdom - ellers er det gratis.

Tilmeld

Kontakt os

Din besked blev sendt!
Din besked blev sendt!