Inspirationsdag på Naturcenter Harrild Hede

Spændende inspirations dag til dig der arbejder med – eller er
nysgerrig på at arbejde med sundhed og trivsel i naturen

Naturen er på dagsordenen og kan noget helt særligt i forhold til vores sundhed og trivsel.
I flere kommuner er der interessante samarbejder mellem naturvejledere og fagpersonale i
kommunerne. På denne inspirationsdag deler vi erfaringer og viden, fra og til praksis i
arbejdet med sundhed og trivsel i naturen.

Naturcenter Harrild Hede lægger skønne rammer til denne dag, som byder på et spændende oplæg omkring sundhed og trivsel i naturen og forskellige workshops om sundhedsfremmende tilbud i naturen.

Program:
9.00: The, kaffe og en bolle
9.30: Oplæg ved Eva Skytte, specialkonsulent indenfor sundhed, læring og livskvalitet i naturen
10.30: Pause
10:45: Workshop - 1. runde
12:00: Frokost
13:00: Vi mødes i gården
13:15: Workshop - 2. runde
14:30: Fælles opsamling og refleksion
15:00 – 15:30: Afrunding af dagen, kaffe, kage og mulighed for netværk

15.30-16.30: Mulighed for en guidet gåtur i området

Du kan deltage i 2 af 5 workshops og få indsigt i ramme og praksis for de enkelte tilbud:

  • Workshop 1:
    ”Kom ud, mand!” - et sundheds- og forebyggelsestilbud for mænd i naturen.
    Et samarbejde mellem tre kommunale forvaltninger i Herning Kommune.
  • Workshop 2:
    ”Naturkursus for familier” - et tilbud for børn og forældre i udsatte positioner.
    Et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Ikast-Brande Kommunes børne- familieafdeling
    og frivillige fra Folkekirken.
  • Workshop 3:
    ”Kronikerne” Naturtilbud på tværs af kroniske sygdomme.
    Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Ikast Brande Kommunes Sundhedscenter.
  • Workshop 4:
    ”Kom med ud i naturen”, et tilbud til mennesker, der oplever udfordringer og
    bekymringer og ønsker at styrke egen trivsel.
    Et tilbud fra Center for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Holstebro Kommune.
  • Workshop 5:
    ”Naturkræfter” et tilbud til kræftramte mænd og ”Natur på recept” et tilbud til borgere
    med stress, angst og depression.
    Et samarbejde mellem AQUA, Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen.

Hver workshop har et oplæg omkring rammen for tilbuddet og samarbejdet mellem
naturvejleder og øvrige samarbejdspartnere. Der vil også være enkle aktiviteter, der
inspirerer til egen praksis.

Du må gerne overveje hvilke to workshops, du ønsker at deltage i – Du tilmelder dig på dagen efter først til mølle-princippet.

I forbindelse med pauser og frokost, kan du kigge forbi tipien, hvor Niklas fra Holstebro, der arbejder med ”Tilpas i naturen”, et projekt i samarbejde med Naturstyrelsen, Socialområdet og Kultur og Fritid i Holstebro Kommune - et tilbud for borgere der har en psykisk sårbarhed og/ eller en social udsathed. Du har også mulighed for at møde naturcenterleder Karen Rasmussen fra Naturstyrelsen og høre mere om stedet og forskellige partnerskabsaftaler.

Naturcenter Harrild Hede
Fasterholtvej 36
7330 Brande

Hvis du har spørgsmål, så kontakt sanne.staal@holstebro.dk

Der er mulighed for overnatning i shelter eller på madras indendørs fra onsdag til torsdag. Kontakt: jola@nst.dk.

Dagens arrangeres af:
Sanne Staal, sundhedsfremme – og forebyggelseskonsulent og
naturvejleder i Holstebro Kommune
John Larsen, naturvejleder i Naturstyrelsen Midtjylland
Elsebeth Houe, Naturcenterleder og naturvejleder i Herning
Kommune

Kurset gennemføres ved 30 tilmeldte, og der er plads til 50 deltagere.

Oplæg ved Eva Skytte
Specialkonsulent indenfor sundhed, læring og livskvalitet i naturen og indehaver af konsulentfirmaet Naturkonsulenterne. Hun har bred viden om brug af natur til forskellige målgrupper bl.a. fra sin tid som uddannelsesleder for Naturvejlederuddannelsen, projektleder i Red Barnet og naturvejleder og udviklingskonsulent i Dansk Skovforening.

Eva arbejder blandt andet med metodeudvikling, undervisning og rådgivning omkring natur og mennesker. Hun er uddannet biolog, naturvejleder og psykoterapeut og er forfatter til hæftet ”Sundhed og Livskvalitet i naturen – et idekatalog” og bogen "Ud i naturen – ind i fællesskabet”.

”Naturen er ikke bare et frirum - den er en kraftfuld medspiller i arbejdet med både fysisk og mental sundhed. Forskning viser, at naturen kan reducere stress, styrke vores trivsel og skabe sociale fællesskaber. I dette oplæg præsenteres den nyeste viden om sammenhængen mellem natur og sundhed og du får indsigt i, hvordan naturbaseret sundhedsarbejde kan gøre en reel forskel


Tilmeld / Tilmeldingsfrist 21-03-2025 09:00

Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.

Kontakt os

Din besked blev sendt!
Din besked blev sendt!