Infomøde – undervisningsforløb om insekter (livscyklus/bæredygtig fødevare)

Online infomøde om nyt forløb om spiselige insekter

Har du lyst til at prøve at formidle insekter og bæredygtighed på en ny måde? 

Du kan snart få fingre i et nyt forløb, hvor elever kan følge melskrubbens livscyklus helt tæt på over nogle uger. Undervejs dyrker eleverne også mellarverne til madlavning. Ideen med forløbet er at give elever en jord-til-bord oplevelse med melskrubben, som dyrkes i små minilandbrug. 

Undervejs laver eleverne forskellige naturfaglige undersøgelser af insekternes fysiologi, vekselvarme og deres behov for foder, væske og arealforbrug. Undersøgelserne konkretiserer insekternes bæredygtighed som fødevarer, og giver samtidig eleverne grundlæggende viden, som tages med, når undervisningen fortsætter ude i naturen, hvor elevernes naturforståelse udbygges. 

Forløbet er tænkt til at blive sat i gang på naturskolen, hvorefter læreren varetager en del af forløbet i klassen. 

Projektet er et samarbejde mellem Naturvejledning Danmark og Bugging Denmark.

Mødet faciliteres af Jakob S., NVDK og Kirsten Sterling, Bugging Denmark.


Tilmelding / Tilmeldingfrist 15-08-2023 kl. 12:00

Sidste frist for tilmelding er overskredet, så der er desværre lukket for online tilmelding.