Nordatlanten/Færøerne

Hvis alt går vel sejler Alotria ud i Nordatlanten i 2029. Efter sommerturen til Fyn i 2025 stod det klart for mig at Alotria er sjovere med alle sejl sat og en besætning til at sætte dem. Så jeg tænkt en del over hvordan vi kan få sat et hold. Derfor kunne jeg friskt svare "jeg er på" da Morten kom med et forslag der lød noget i stil med: "Jeg har gået og tænkt lidt om der ikke kunne være plads til et eventyr mere, og jeg blev nok aldrig helt færdig med nordatlanten.... og det er her du/Alotria kommer ind i billedet. I 2029...."

Så efter værftsopholdet i år (2026) har vi planer om at få gang i nogle træningssejladser så vi kan få rusket lidt op i os selv og Alotrias sejl igen. Det burde kunne give grobund for flere sejladser i 2027 og 2028, måske med base fra Nakskov hvor jeg har købt et lille landsted 10 min. nordfor (håndværkertilbud, som tager det meste af min fritid i 2026).

Hvis det vælter ind med skippere og andre glade folk kan turen forlænges til Grønland, videre til Nordamerika, og syd mod Caribien (og så er Alotria jo ret tæt på Stillehavet). Men som landet ligger lige nu er planen at få Alotria hjem igen i god behold i sensommeren 2029. Så min gamle drøm om Færøerne, med Norge som plan b, er indtil videre planen. Sidst vi forsøgte at realisere den kom vi til Stockholm, så det kan helt sikkert ændre sig.

Det er bl.a. Mads Bo Falks beretning om hans tur med Mathilde (bragt i Langtursejlerne nr. 164-166) der har plantet drømmen om en tur til Færøerne. Se hans hjemmeside her: www.sy-mathilde.dk. Færøerne byder pÃ¥ unik natur og sejlturen vil give adskillige døgnsejladser pÃ¥ dybt vand, hvor vi forhÃ¥bentlig kan genfinde langtursejlerrytmen. 

Tilmeld

Online tilmelding slået fra - se detaljer under beskrivelsen ovenfor.

Kontakt os

Din besked blev sendt!
Din besked blev sendt!