Oplægget vil præsentere resultaterne af et forskningsprojekt foretaget i perioden efterår 24 – forår 25. I projektet blev danske softwareudviklingsvirksomheders anvendelse af modellering undersøgt – hvordan de strukturerer deres udviklingsprojekter, og hvilken konkret værdi modellering tilfører.
Webinaret henvender sig primært til softwareudviklere, projektledere, tekniske arkitekter og IT-ledere.
Vi vil kigge nærmere på resultater fra et forskningsprojekt omkring modelleringens praktiske anvendelse samt de udfordringer, virksomheder møder. Det handler i høj grad om kommunikation mellem forskellige aktører, konsistent brug af modelleringsmetoder, og balancen mellem tidspres og grundig forberedelse.
Udbytte:
Er du en del af softwareudviklingsprojekter – som udvikler, projektleder eller arkitekt – så har du måske oplevet udfordringer med manglende fælles sprog, inkonsistente processer eller tidspres.
Værdi:
Dette projekt lægger vægt på at afdække udfordringerne i forhold til struktureret design og giver konkrete anbefalinger til implementering af effektive modelleringsprocesser i din virksomhed
Program:
08:30 - Velkomst og introduktion
Velkomst og introduktion (10 min)
Undersøgelsens baggrund og metode (20 min)
De tre centrale udfordringer (25 min)
Løsninger og anbefalinger (15 min)
Diskussion og erfaringsudveksling (20 min)
10:00 – Webinar slutter/ tak for i dag
Er du ikke medlem af DPL, men er nysgerrig på vores forening, har du mulighed for at deltage i et enkelt webinar som gæst. Du skal blot sende en mail til arrangementer@danskprojektledelse.dk, så melder vi dig til.