Udviklings- og Forenklingsstyrelsens opgave er at sikre velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave. Styrelsen udvikler, drifter og vedligeholder nye og eksisterende it-systemer og har ansvaret for at drive it-udviklingsprojekter. Der er omkring 1700 medarbejdere i styrelsen.
Hvem henvender dette webinar sig til?
Dette webinar er relevant for alle, der er nysgerrige på, hvilke kompetencer Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (Skatteforvaltningens It-organisation) lægger vægt på hos deres projektledere samt på, hvordan styrelsen kompetenceudvikler sine projektledere. Webinaret giver også svar på, hvad der fik en freelance projektleder fra den private sektor til at blive fastansat i en offentlig styrelse.
På webinaret får du et indblik i:
· Introduktion til Udviklings-og Forenklingsstyrelsen Styrelsens It-projekter
· Hvilke kompetencer ligger styrelsen vægt på hos sine projektledere
· Hvad gør styrelsen for at fastholde og udvikle sine projektledere
· Hvorfor skifter en freelancer fra det private til at blive fastansat i styrelsen? Hvad får projektlederen ud af det?
· Hvilke refleksioner har projektlederen gjort sig om forskellen på at lede projekter i det private og det offentlige
· Hvilke kompetencer ser projektlederen som værende vigtige for at lykkes i en offentlig styrelse
Udbytte
Målet er, at du går fra webinaret med viden om, hvad det kræver at lykkes som It-projektleder i en styrelse, der eksekverer projekter i en kompleks kontekst samt, hvorfor det er attraktivt at lede store offentlige It-projekter.
Er du ikke medlem af DPL, men er nysgerrig på vores forening, har du mulighed for at deltage i et enkelt webinar som gæst. Du skal blot sende en mail til arrangementer@danskprojektledelse.dk, så melder vi dig til.
Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.