Giv dit projekt et sundhedstjek - og sæt det op til at lykkes!

Du skal have internetadgang, computer og hovedtelefon. Vi bruger Zoom via en krypteret forbindelse. Linket til Zoom står i bekræftelsen.

Overblik og mod til nye perspektiver er udgangspunktet
God ledelse af projekter handler også om mod til at stoppe op og kigge dit projekt efter i sømmene med passende mellemrum. Og det at få et perspektiv ”udefra” kan nogen gange gøre forskellen. Men det kræver også mod at spørge om andres synspunkt og erfaringer.

Vi må ikke falde i fælden og tro at vores projekt er unikt og at andres erfaringer derfor ikke kan bruges - som Professor Emeritus Bent Flyvbjerg og to andre kloge projektfolk blandt andet har skrevet om i Harvard Business Review artiklen ”The Uniqueness Trap” for nylig.

På webinaret får du svar på, hvordan du kan
Sikre klare mål fra ambition til konkrete leverancer og påkrævede ”forandringshåndtag”
Sætte din projektorganisation op til at levere
Installere relevante ledelsesstrukturer til at sikre fremdrift og opbakning til dit projekt

Jeg vil løfte sløret for, hvordan du gennem sundhedstjek af disse tre fokusområder kan sætte dit projekt op til at lykkes. Samt give inspiration til, hvordan du finder modet til at stoppe op og gøre det sammen med dit projektteam. Du får mulighed for at diskutere med ligesindede, hvordan du gør i praksis.

Program
08:30 - Velkomst og introduktion
Sådan styrker du dit projektmæssige fundament og sætter det op til at lykkes
Diskussion af de største udfordringer i praksis
10:00 – Webinar slutter/ tak for i dag













Er du ikke medlem af DPL, men er nysgerrig på vores forening, har du mulighed for at deltage i et enkelt webinar som gæst. Du skal blot sende en mail til arrangementer@danskprojektledelse.dk, så melder vi dig til.

Oplægsholdere

Tine Kragh Nielsen


Tine Kragh Nielsen har arbejdet med ledelse af projekter og forandringer det meste af sit jobliv. Som selvstændig ledelseskonsulent hjælper hun projekt- og forandringsledere til at lykkes i deres rolle. Hun har skabt positive forandringer hos VELUX og Coloplast gennem 9 år hvert sted. Hun har bl.a. været med til at implementere fælles sprog og tilgang til projektledelse på tværs af VELUX. Feedback til Tine går typisk på hendes store engagement og nærvær i udviklingen af mennesker og forretning. Hun kombinerer struktur og ledelsesmæssigt mindset i sin tilgang for at skabe begejstring om projekterne og sikre resultater i forretningen.

Tilmeld / Tilmeldingsfrist 20-10-2025 08:30

Download deltagerliste

Medlem af DPL

0 kr.

Tilmeld

Ikke medlem af DPL

900 kr.

Køb billet