Webinaret er til den erfarne projektleder, der vil styrke sit uformelle lederskab og engagement i teamet. Lær at bruge visualisering som et strategisk styringsværktøj, der gør komplekse planer forståelige for alle – uden at det bare bliver "pynt".
Yderligere info:
Hvorfor fejler projekter, selvom vi har de mest avancerede softwaresystemer til rådighed? Fordi vi glemmer, at projektledelse først og fremmest handler om mennesker.
I dette webinar introducerer Christina dig til Visuel Projektledelse. Vi dykker ned i 3 P-modellen, som er din motor for at skabe balance mellem Processen, Personerne og Planen. Du vil lære, hvordan du ved at gribe tuschen aktiverer en psykologisk domino-effekt, der fører direkte til de fem succesfaktorer, Google identificerede i deres berømte "Project Aristotle" – herunder psykologisk tryghed og klarhed.
Vi rykker projektet ud af computeren og op på væggen (eller den digitale tavle), så du kan "lytte med øjnene" og forvandle modstand til ejerskab. Det handler ikke om at kunne tegne smukt, men om at kunne tegne tydeligt.
Udbytte:
Fra skærm til væg: Hvorfor projekter vinder ved at blive fysisk synlige.
Visuel effekt: Værktøjer til at skabe overblik, fjerne støj og accelerere beslutninger.
3P-modellen & din profil: Lær at balancere Processen, Personerne og Planen.
Uformel autoritet: Skab tillid og gennemsigtighed over for team og styregruppe.
Værdi:
Den primære værdi ligger i skiftet fra at være en projektleder, der "kontrollerer", til en leder, der "faciliterer succes". Ved at bruge Visuel Projektledelse skaber du et rum, hvor teamet selv tager ejerskab, fordi de rent faktisk kan se meningen med deres arbejde. Du sparer tid på endeløse opfølgningsmøder, fordi overblikket allerede hænger på væggen (fysisk eller digitalt).
Andet unikt ved dette webinar:
Dette er ikke et kursus i at tegne. Det er en session i Visuel Projektledelse baseret på praktisk erfaring fra maskinrummet. Vi kombinerer benhård projektlogik med visuel facilitering, så du kan dræbe "corporate bullshit" og skabe resultater, der kan ses.
Program:
• Velkomst & Introduktion
• Hvorfor Visuelt?
Dominoeffekten af at bruge visuelle værktøjer strategisk
• 3 P Modellen
Sådan balancerer du Processen, Personerne og Planen samtidigt.
• Find din profil:
Er du Kaptajn, Coach eller Facilitator? – Og hvordan bruger du det strategisk?
• Fra Skærm til Væg:
Praktiske greb til at dræbe "corporate bullshit" og gøre komplekse planer begribelige.
• Afrunding:
Sådan kommer du i gang med Visuel Projektledelse i din egen hverdag.
• Tak for i dag
Er du ikke medlem af DPL, men er nysgerrig på vores forening, har du mulighed for at deltage i et enkelt webinar som gæst. Du skal blot sende en mail til arrangementer@danskprojektledelse.dk, så melder vi dig til.