Young Crew Netværksdag 2026
Er du under 35 år og i gang med at forme din projektlederkarriere? Så er Young Crew-netværksdagen din mulighed for at styrke både dine kompetencer og dit netværk sammen med ligesindede fra hele landet.
Young Crew er Dansk Projektledelses fællesskab for yngre projektledere, der vil udvikle sig – fagligt, personligt og i deres projektlederrolle.
Du får en dag fyldt med inspiration, konkrete metoder, perspektiver på rollen som ung projektleder – og ikke mindst mulighed for at møde andre, der står i samme situation som dig.
Til dette første fysiske Young Crew-event er alle velkomne – også dig, der endnu ikke er medlem af Dansk Projektledelse.
Det giver mulighed for at prøve formatet af og mærke fællesskabet helt uforpligtende.
Hvad får du ud af dagen?
Vi dykker ned i nogle af de mest centrale spørgsmål for unge projektledere i dag:
- Hvordan arbejder du professionelt med change management og forandringer, der rammer fra alle sider?
- Hvordan leder du opad – og får samarbejdet til at fungere med beslutningstagere og ledelseslag?
- Hvordan håndterer du krydspres, forventninger og dilemmaer, når erfaring og ansvar skal balanceres?
- Hvordan kan AI styrke dig i rollen og skabe værdi allerede i morgen?
En del af noget større – i Danmark og internationalt
Selvom netværksdagen har fokus på Young Crew i Danmark, er fællesskabet samtidig en del af IPMA Young Crew, som findes i en række lande verden over.
Det betyder, at du – hvis du har lyst – kan koble dig på et endnu større internationalt netværk af unge projektledere og hente inspiration fra global praksis, events og perspektiver.
Deltag på dagen og få:
- Faglig styrkelse
- Nye metoder og perspektiver
- Sparring fra oplægsholdere og peers
- Et stærkt netværk og relationer, du kan bruge i din hverdag
Krav til deltagelse:
Young Crew events er kun for deltagere under 35 år.