Kom og mød unikke projektfolk som dig selv til en snak om, hvad der rører sig i Projekt Danmark - og hvad du gerne vil have ud af dit medlemskab af Dansk Projektledelse i 2024.
Vi sørger for, at du efter mødet er opdateret på de væsentligste tendenser på projektområdet. Vi håber, at du vil bidrage aktivt i dialogerne - så garanterer vi til gengæld, at du går inspireret hjem!
Du arbejder med projekter - på den ene eller den anden måde, og du har lyst til at lære din projektnabo, din kommende samarbejdspartner eller din nye yndlingssparringsmakker at kende - uanset erfaringsniveau, projektmetodik eller -overbevisning.
Tiden kalder mere end nogensinde på dialog og samarbejde, hvis vi skal løse de komplekse projekter, og vi håber derfor at så mange som muligt vil finde vej til vores arrangement - vi byder velkommen til både medlemmer og ikke-medlemmer af Dansk Projektledelse.
Aftenen byder på
- Nyt fra DPL. Bestyrelsesformand for Dansk Projektledelse, Christina Foldager, præsenterer DPL og giver samtidig en indføring i aktuelle trends og bevægelser i Projektdanmark.
- Hvad rører sig hos dig? Drøftelser med ligesindede om dit og deres fokus.
- Tendensnedslag/Præsentation: Projektkapabiliteter - definition og hvordan man arbejde med det. Oplægsholder Judith Parus, Projektleder i Færdselsstyrelsen. Projektcase fra Færdselsstyrelsen vedr. et igangværende projekt. Oplæg til dialog og drøftelse.
- Bliv aktiv i DPL. Vær med til at forme Dansk Projektledelse og de kommende medlemstilbud.
- Kaffe/kage og netværk.
Dansk Projektledelse håber at kunne sparke 2024 i gang med en række spændende møder, og det er derfor gratis at deltage - men hjælp os gerne ved at huske at melde afbud, hvis du alligevel ikke kan deltage.
Vel mødt!
Fristen for tilmelding er desværre overskredet, og online tilmelding er derfor lukket.