Program:
09:00 - 09:30: Ankomst/kaffe
09:30 - 12:00: Hybrid projektledelse - Half Double i teori og praksis v/Christina Sejr Pedersen, Half Double Instituttet og v/Hadeel Al-Jurani, Grundfos
12:00 - 12:45: Frokost
12:45 - 15:00: Faldgrupper i projektledelse v/Peter G. Harboe, VIA University College
15:00- 15:15: Tak for i dag
Om oplægget fra Half Double og Grundfos:
Hybrid projektledelse er en tilgang, der kombinerer elementer fra traditionelle planbaserede metoder som vandfald med fleksible og adaptive principper fra agile metoder. I stedet for at vælge én ekstrem, skaber hybriden en pragmatisk balance, der tilpasses projektets behov og kontekst.
Denne tilgang anerkender, at ikke alle projekter passer ind i én metode. Mens vandfald sikrer struktur og klare milepæle, tilbyder agile hurtig tilpasning til ændringer. Hybride modeller, som for eksempel den veldokumenterede Half Double-metode, samler styrkerne fra begge verdener for at skabe effektivitet, fokus og værdi.
Hybrid projektledelse er særligt relevant i komplekse eller dynamiske projekter, hvor både forudsigelighed og fleksibilitet er afgørende. Den gør det muligt at bruge de rigtige værktøjer på det rigtige tidspunkt, hvilket gør den til en praktisk og moderne tilgang til projektstyring.
Om Christina Sejr Pedersen og Hadeel Al-Jurani:
Christina Sejr Pedersen er direktør for Half Double Instituttet, en dansk non-profit forening, der udvikler og udbreder Half Double projektmetoden til Danmark og vores nabolande. Christina har været i og omkring projekter i over 25 år, både i Danmark og i Silicon Valley, Californien. Hun er co-founder af Half Double metoden og har været projektchef i både offentlige og private virksomheder. I løbet af sin karriere har Christina vundet to internationale priser for sit arbejde med projektledelse: PMO leader of the year og Hamdan bin Mohammad award for innovation in project management.
Hadeel Al-Jurani er IS Business Consultant hos Grundfos. Hadeel har en baggrund inden for forretningsudvikling og teknologi og støtter forretningsenheder i at udnytte IT til at skabe værdi og opnå strategiske mål. Hun har spillet en central rolle i at drive Impact Case processen, som er en integreret del af half double metodologien. Gennem denne tilgang har Hadeel været med til at optimere, implementere og anvende metodologien på adskillige projekter i Grundfos, hvilket har resulteret i betydelige forbedringer og succesfulde resultater i praksis.
Om oplægget fra Peter G. Harboe:
Projekter kan være komplekse og udfordrende og meget forskning peger på, at opstarten kan være helt afgørende for projektets succes eller fiasko. I et forskningsprojekt greb lektor Jan Rosenmeier og Peter G. Harboe fat i projektets ”første 30 dage” og der viste sig 15 fælder og 15 gode råd, som enhver projektleder bør beherske.
Peter G. Harboe vil indlede med at fortælle om forskningsresultaterne fra studiet, der omfattede 5 brancher fra det private og kommunale, regionale og statslige projekter i Danmark. På den baggrund vil resultaterne blive grundlag for en workshop hvor du får mulighed for at drøfte resultater med andre projektleder og sætte resultaterne i sammenhæng til din egen praksis.
Om Peter G. Harboe:
Peter G. Harboe forsker i projektledelse og er leder af Videncenter for projektledelse på VIA University College i Horsens. Peter er tilknyttet forskningscenter for samfund, teknologi og ledelse https://www.via.dk/forskning/ledelse-organisation-og-samfund. Peter har bl.a. forsket i projektlederens udfordringer i projektets første 30 dage, sammenlignet megaprojekter (sygehusbyggerier) i Danmark og i udlandet og undersøgt hvordan beslutningsprocesser i projekter kan forbedres. Peter underviser på Diplom i ledelse, Certificeret projektleder i byggeri og Diplom i Ledelse.
OBS: Ved udeblivelse eller ved afmelding mindre end 2 dage før afholdelse af dette arrangement, opkræves et gebyr på kr. 750,00.